Mourinho til journalist: Du er en lort

José Mourinho fik i går nok af Marcas løgnagtige historier, som i en periode har kørt på ugebasis.

 

Derfor blev Radio Marcas journalist, Antón Meana, hevet i enrum efter det officielle pressemøde forud for dagens kamp og her fik han et par sandheder at vide. Antón Meana forklarer selv, at han efter pressemødet blev kontaktet af Real Madrids presse-ansvarlige, som bad ham følge med hen på et kontor, hvor José Mourinho ventede sammen med Silvino Louro, Luis Campos og to andre ansatte i træner-staben og her skulle The Only One have sagt følgende:

 

- I fodboldverdenen er jeg og mine folk toppen og i journalistverdenen er du en lort. Man har fortalt mig, at du er et røvhul og en rigtig dårlig person, men jeg har valgt ikke at tro dem og i stedet har jeg en anden overbevisning. Du er antimadridista, antomourinhista og dine spørgsmål er altid med negative intentioner.

 

Sammenstøddet kommer efter, at Radio Marca i torsdags efter Real Madrids nederlag til Celta og José Mourinhos efterfølgende kritik af visse spilleres indstilling til den kamp, valgte at analysere Real Madrids spillertrup og angiveligt på baggrund af nogle udtalelser fra unavngivne personer i Real Madrid kunne fortælle, at der er store splittelser i Real Madrid-truppen og en voksende modstand mod José Mourinho.

 

The Special One forsøgte at få navnene på disse personer, som har fortalt historien til Radio Marca, men det lykkedes naturligvis ikke.

Seneste artikler...

Annonce