Ancelotti mødte pressen forud for Real Sociedad

Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse forud for morgendagens kamp mod Real Sociedad og han blev naturligvis bedt om at kommentere på salgene af Xabi Alonso og Ángel di María. Her sagde han om Xabi Alonso:

- Alle har talt med Xabi Alonso og han forklarede fint, at han behøver anden motivation. Hele Madridismoen har stor respekt for spilleren og personen, det var svært at ændre den ide og vi lod ham gå efter alt det han har gjort. Med hans bedrifter er det svært at sige, at han ikke skulle få lov. Derfor ønsker vi ham held og lykke og takker ham for alt. Alonso har været en vigtig spiller sidste år for at vinde titler. Vi har denne plads godt besat med Kroos, som gør det rigtig godt og med Illarramendi, som kan blive meget brugbar denne sæson. Det var en overraskelse, for alt var roligt omkring ham og han besluttede at det skulle være anderledes. Det respekterer vi. I virkeligheden er han en meget ærlig person over for Real Madrid og over for mig.

Om Ángel di María:

- Hver situation er forskellig, det kan være en spiller, som ikke ønsker konkurrence eller ønsker at tjene flere penge. Når en spiller ønsker at rejse, er jeg tilhænger af at lade ham gøre det, for hvis man ikke har motivationen til at fortsætte i verdens største klub, er der ingen problemer med at lade spilleren gå. For motivationen kan jeg godt forstå Alonso, men den spiller der gør det for pengenes skyld eller som ikke kan lide konkurrencen, er det noget andet.

Salget af de to er dog ikke ensbetydende med flere køb. I hvert fald ikke ifølge Ancelotti:

- Jeg har ikke behov for indkøb. Hvis man tænker at man med et indkøb kan forbedre truppen, så gør vi det. Transfervinduet lukker på mandag. Der kan ske noget, men det kan også være, at der ikke gør.

Seneste artikler...

Annonce