Ancelotti kan overraske

Forud for lørdagens El Clasico mødte de to trænere i dag pressen, og her kom Real Madrid-træner Carlo Ancelotti med en noget anderledes melding.

Således insisterede Ancelotti på, at han kan finde på at have overraskelser parat i startopstillingen til det vitale opgør: "Jeg har tænkt meget på kampen og overvejer en overraskende opstilling."

Den noget kryptiske melding kan selvfølgelig være for at forvirre modstanderen, men Ancelotti er normalt ganske oprigtig i sine udtalelser til medierne, hvorfor der måske er noget i vente.

Ancelotti udtalte sig ydermere om mulighederne for, at Luis Suarez kan få Barcelona-debut i kampen: "Det er ligemeget om Luis Suarez spiller eller ej. Han vil ikke ændre vores planer."

Om det taktiske imod Barcelona sagde italieneren desuden: "Vi kan ikke give Barcelonas angribere noget plads. Vi skal forsvare i to kæder."

Seneste artikler...

Annonce