Optakt: Anden turneringshalvdel skal indledes med sejr

Når Real Madrid i eftermiddag løber på banen på Nuevo Arcángel er det første gang i 43 år, at man er på besøg i Córdoba til en kamp i La Liga.

Det har naturligvis sat sig spor på de kanter, hvor euforien ingen ende vil tage og såvel tilskuere som spillere har glædet sig i ugevis til at få besøg af verdens bedste hold.

Det er dog et lidt skadesramt Real Madrid-mandskab, for sammen med langtidsskadede Modric er også Isco og Pepe ude af dagens kamp og det giver Carlo Ancelotti lidt udfordringer på midtbanen, hvor han skal vælge mellem en af de to spillere, som sandsynligvis er på vej væk, nemlig Illarramendi og Khedira.

Det ser umiddelbart ud til at blive tyskeren, som vinder den kamp og han skal dermed gøre en anden tysker, Kroos, selskab på midtbanen sammen med James.

Ellers er der ikke udsigt til ændringer på holdet, som er kommet til udebanekampen med det ene formål at få en god start på anden turnerings-halvdel og fortsætte den skræmmende udbanestatistik med at score masser af mål.

Det bliver dog ikke nemt mod et tændt Córdoba-hold, som så småt er kommet i gang under den nye træner Miroslav Djukic og som endelig er kommet over nedryknings-stregen.

Real Madrid kan dog ikke fraskrive sig en markant favoritværdighed, hvilket blandt andet kan ses i forhold til antallet af scorede mål, hvor Córdoba samlet har scoret 15 gange og altså kun lige lidt mere end halvdelen af Cristiano Ronaldos foreløbige 28 mål.

Netop Cristiano Ronaldo har af gode grunde aldrig scoret på Nuevo Arcángel, men det er jo bare et mål mere for den evigt rekordsøgende portugiser.

Real Madrids forventede hold: Casillas, Carvajal, Ramos, Pepe, Marcelo, Khedira, Kroos, James, Bale, Cristiano Ronaldo, Benzema.

Seneste artikler...

Annonce