Benítez: Vi tabte to points

Rafa Benítez var voldsomt ærgerlig over, at gårsdagens El Derbi kun resulterede i et uafgjort resultat og mener, at holdet burde have afgjort sagerne inden Atlético Madrids udlignende mål.

Efterfølgende sagde han til spansk presse:

- Efter min mening tabte vi to points. Vi manglede det andet mål. Vi kontrollerede første halvleg godt, men vi manglede at score det andet mål enten i denne periode eller på et af de mange kontra-angreb i anden halvleg.

Det uddybede Rafa Benítez på følgende måde:

- I første halvleg var vi dominerende og gjorde som vi ønskede, vel vidende at det ikke ville blive nemt og i anden halvleg gjorde de, som vi havde forventet. Vi havde otte forsøg på kontra-angreb, som manglede den sidste afgørende aflevering. Hvis man udelukkende ser på det sidste kvarter, så er det sandt, at Atlético Madrid pressede på, men i resten af kampen var vi i kontrol.

Seneste artikler...

Annonce