Jesé foran forlængelse - og udlejning

Ifølge spanske AS forlænger Jesé sin kontrakt med Real Madrid en af de nærmeste dage, men det er ikke ensbetydende med at han fortsætter i klubben.

Real Madrid arbejder fortsat på en løsning, hvor den hurtige offensivspiller udlejes for at sikre regelmæssig spilletid og det bliver mere aktuelt, såfremt Álvaro Morata er udset til at få en rolle på klubbens hold i den kommende sæson.

Jesé har kontraktudløb i 2017 og derfor er man særdeles interesserede i at få kontraktforlængelsen på plads nu og man skal være tæt på at nå til enighed om en kontrakt, som løber til 2020 eller 2021 og en medfølgende lønforhøjelse til 1,8 millioner € netto.

Klubber som Espanyol og Bayer Leverkusen har været nævnt som mulige destinationer og med et lejemål har Real Madrid sikret sig muligheden for at hente Jesé tilbage, selv om man skulle ende med at blive ramt af FIFAs transferkarantæne.

Seneste artikler...

Annonce