Mayoral: Jeg tager afsted for at vende tilbage

Borja Mayoral er vendt hjem fra træningslejren i Canada og nu venter han på, at han skal med sin nye klub, Wolfsburg, på tur.

Den unge angriber har derfor haft tid til at snakke med spansk presse om sit skifte væk fra Real Madrid og han siger følgende:

Snak med Zidane:

- Jeg har i denne uge snakket med Zidane og vi blev enige om, at jeg rejste hjem efter træningen i dag (i går, red.) efter anden trænings-session. Han har bedt mig om at nyde det og udnytte alle minutter for at kunne vende tilbage.

Samme vej som Carvajal:

- Jeg har snakket med Dani og han har sagt, at jeg skal nyde det meget, for det er en god liga. Bundesligaen er rigtig god og jeg skal udnytte minutterne for at vende tilbage, hvilket er målet.

Real Madrid siger, at han tager afsted for at vende tilbage:

- Forhåbentlig opfylder de det, som de siger, men jeg skal arbejde og udnytte de chancer, som de giver mig. Jeg skal arbejde og få en god start. Det er klart, at jeg vil arbejde hårdt for at vende tilbage.

Starten på optakts-sæsonen med Real Madrid:

- Det var med stolthed. Siden jeg kom til Real Madrid Cantera har det været en drøm i mit liv at være her og nyde hver eneste træning med de bedste. Det har været et uforglemmeligt år. Jeg rejser for at vende tilbage, udvikle mig og nyde det.

Morata havde lignende situation:

- Morata var et lignende tilfælde som mit, han rejste og er nu kommet tilbage. Jeg tror, at andre kan gøre det, så kan jeg også opnå det. Jeg vil styrke mig maksimalt for at det bliver sådan.

Fast angriber i Real Madrid i fremtiden?

- Det er min drøm, det ville være vildt, men jeg skal tænke på nutiden. Nu tager jeg til Bundesligaen, som er en stærk liga, nyder det og hvis jeg på et tidspunkt bliver CL-vinder og kan løfte mange trofæer, ville det være en drøm.

Hvad tager du med fra Real Madrid?

- Der er mange værdier, som jeg har lært i Real Madrid. Jeg er Real Madrid evigt taknemmelig for alt hvad de har gjort og jeg håber at vende tilbage.

Farvel til holdkammeraterne:

- Jeg har fortsat ikke sagt farvel, men jeg tror også at de er glade for, at jeg rejser til en god liga og jeg har kun rosende ord om dem.

Stilen i Bundesligaen:

- Jeg har set kampe fra Bundesligaen, de spiller offensivt og det kan jeg godt lide. Det er en god liga at få erfaring i.

Seneste artikler...

Annonce