Pérez ifølge Cuatro: Det er lidt kompliceret

Ifølge spanske Cuatro er Real Madrid lidt på hælene i forhold til sommer-indkøb.

TV-stationen fangede i går en samtale mellem Zinedine Zidane og Florentino Pérez umiddelbart efter træningen i Montreal i går, hvor følgende ord-udveksling angiveligt fandt sted (Cuatros version ifølge mundaflæsning, red.):

Zidane: Presi, hvordan står det til?

Pérez: Det er lidt kompliceret. Der er fortsat ikke lukket nogle handler.

Samtalen menes at hentyde til Real Madrids missede forsøg på at hente André Gomes og besværlighederne med at nå en aftale med Paul Pogba, som i de seneste dage har været meldt tæt på Manchester United.

Real Madrid har foreløbig kun tre tilgange til den kommende sæson, nemlig Morata og så Asensio og Coentrao, som er vendt retur fra lejeaftaler i Espanyol og Monaco.

Seneste artikler...

Annonce