Cristiano Ronaldo: Alt blev bedre med Zidane
I morgen afgøres det, om Cristiano Ronaldo kan kalde sig Europas bedste fodboldspiller, hvor han er i finalefeltet sammen med Antoine Griezmann og Gareth Bale.
I forbindelse med dette er Cristiano Ronaldo blevet interviewet og han udtrykker stor æresfølelse over at være med blandt de bedste, ligesom han roser Zinedine Zidane.
Om morgendagens kåring, siger han:
- Det er et privilegium at konkurrere med Bale og Griezmann om denne præmie. Siden trofæet kom til har jeg altid været blandt de tre nominerede og det er en ære. Prisen er et bevis på, at det har været en stor sæson, ikke kun individuelt, men også for mine hold. Det var rigtig dejligt at vinde CL med Real Madrid og EM med mit land.
Om Zinedine Zidane, siger han:
- Vi begyndte ikke sæsonen godt, men afslutningen blev god. Jeg mener, at alt blev bedre med Zidanes ankomst. Vi vandt Champions League og jeg blev topscorer og det var måske en af de bedste sæsoner i min karriere.