Spillerreaktioner fra kampen mod Athletic Bilbao

Trods den smalle sejr på hjemmebane var der glæde i Madrid-lejren efter kampen.

Bale, Marcelo og Navas mødte pressen efter Real Madrids hårdt tilkæmpede sejr mod Atheltic Bilbao og svarede på pressen spørgsmål. Læs, hvad spillerne havde at sige på madridista.dk. 

Bale

- Det var en svær kamp mod Atheltic (Bilbao, red.), et hold vi på forhånd vidste ville skabe problemer for os - det gør de hvert år. Det er et svært holde at spille imod, et fysisk stærkt hold, der arbejder stenhårdt og presser godt. Men jeg syntes, at vi udførte et godt stykke arbejde og fortjente sejren. Vi vidste det var vigtigt med en sejr, efter weekendens andre resultater. Vi er glade, men har meget arbejde forude.

- Vi fører ligaen og det er vigtigste er, at holdet vinder kampe, ikke hvem der scorer målene. Cristiano arbejder hårdt for at blive ved med at score mål, men vigtigere er holdet og jeg er sikker på, at han er glad på holdets vegne.

Marcelo

- Modstanderen gjorde det svært for os, men vi spillede med tålmodighed. De udlignede, men vi kæmpede videre. Vi udførte et fint stykke arbejde. Athletic (Bilbao, red.) har gode spillere, så det er normalt, at der er vanskelige perioder i kampen, hvor de også har mere boldbesiddelse, men i disse perioder stod vi sammen og pressede godt på. 

- Alle spillere er vigtige og alle får muligheden for at bevise deres værd. Alle arbejder hårdt og med hårdt arbejde kommer man også til at spille. I dag scorede Morata det afgørende mål, hvilket hjalp holdet.

- Selvfølgelig ønsker Cristiano at score, men han er spiller, der hjælper holdet meget, ikke kun med sine mål, men også med sit arbejde på banen.

Navas

- Vi tog alle tre point i en meget svær kamp mod et godt hold. Alle modstandere forsøger at spille deres eget spil på Bernabéu, men samtidig forsvare godt, og selvom vi prøver at være i kontrol, er der perioder, hvor de finder plads til at bryde og skabe kontraangreb, hvilket skaber problemer. Jeg forsøger at gøre mit bedste og denne gang var jeg i stand til at stoppe faren og hjælpe holdet.

- Vi er alle meget tilfredse med Morata, fordi der ikke er noget smukkere end at score på sin fødselsdag og hjælpe holdet til sejr. Oven i hatten ligger vi tilmed på førstepladsen. Vi stræber efter at gøre tingene godt og spille som et hold, og vi ønsker at fortsætte denne tilgang. Kampe som disse giver os selvtillid.

Seneste artikler...

Annonce