Ødegaard til Rennes?
Martin Ødegaard og senior fanget af kameraet på Rennes' hjemmebane Roazhon Park til weekendens kamp mod Saint-Étienne
I sommers var rygterne om Martin Ødegaards snarlige skifte til den franske Ligue 1 klub Rennes på sit højeste. Dengang var både Rennes’ træner og Ødegaards agent ude og bekræfte, at et skifte var lige på trapperne.
Det blev som bekendt ikke aktuelt, da FIFA-reglementet siger, at man ikke må udleje spillere under 18 år til et andet land. Martin Ødegaard fylder 18 år den 17. december og dermed vil der ikke være nogen officielle regler, der forhindrer normanden i at skifte til den franske klub i januars transfervindue.
Rygterne om et vinterskifte fik yderligere et nøk opad i weekenden, da Martin Ødegaard og farmand overværede Rennes kamp mod lokalrivalerne Saint-Étienne. Det skriver det franske medie Ouest-France. Rennes vandt kampen 2-0 og både Martin Ødegaard og senior virkede begejstrede for det de så.
Det er blevet så som så med førsteholdsfodbold for det norske stortalent i Madrid, hvor han primært har været brugt på Castilla-mandskabet. Nu tyder meget så på, at det er slut med spansk fodbold for en stund til fordel for fast spilletid i Frankrig.