Referat: Substitutterne slukkede Sevillas stjerner

Med en sikker 3-0-sejr på eget græs sparkede Real Madrid - uden flere profiler - sig meget tæt på næste runde af denne sæsons Copa del Rey.

--

Et Madrid-hold uden BBC, Ramos og Pepe mod et Sevilla-hold i noget nær stærkeste opstilling.

Det der på papiret lignede en ganske svær opgave endte med at blive langt lettere end frygtet.

Og selvom fraværet af Cristiano, Bale og Benzema optog flere spalte-meter i dagens spanske aviser, så er faktum bare, at når man kan mønstre reserver som en af Sydamerikas største stjerner, en spansk landsholdsangriber og en af 2016's store åbenbaringer, så ser tingene trods alt ikke helt håbløse ud.

Og det var da også lige netop sådan kampen udartede sig, da holdet på Zidanes et-årsdag i trænersædet hos LO's Merengues komplet belejrede stakkels Sevilla, der i perioder virkede til at værd på niveau med Cultural Leonesa.

Kampens åbnende scoring kom tidligt, hvor sublime James som en anden Tiger Woods iført pizzabager-outfit slicede bolden forbi to forsvarsspillere og i nettet bag Rico. At scoringen til 2-0 kom inden pausen, kan der ikke indvendes meget mod, men retfærdigvis skal det også siges, at Sevilla i den grad blev snydt for et klokkeklart frispark i sekunderne, der ledte op til scoringen.

Et komplet forkert dømt straffespark forærede James Rodríguez sin anden scoring i kampen.

Midt på banen krigede Modric, Kroos og Casemiro fremragende, og den akse var udslagsgivende for madrilenernes dominans. Konstant blev Sampaolis tropper overløbet, snigløbet og underløbet, og når de endelig fik spillet sig fri af presset, så stod Nacho og Varane klar til at holde Kiko Casilla arbejdsløs.

I den anden ende af banen viste Morata, James og Asensio vejen med et arbejdsraseri, der konstant stressede Sevillas bagkæde. Så meget pres var gæsternes bagerste helt sikkert ikke blevet udsat for, hvis BBC var stillet til start!

Med sejren har Madrid taget mere end stort skridt mod næste rundre.

--

Real Madrid - Sevilla 3-0 (3-0)

1-0 James (11'), 2-0 Varane (29'), 3-0 James (44')

Real Madrid:

Casillas - Marcelo, Nacho, Varane, Carvajal - Casemiro - Modric, Kroos - Asensio (Isco, 67'), Morata (Mariano, 83'), James (Danilo, 80')

Sevilla:

Rico - Escudero, Rami, Mercado, Mariano - Nzonzi, Iborra (Kranevitter, 59') - Nasri, Ganso (Sarabia, 45'), Vitolo - Correa

Gule kort: Carvajal, Marcelo (Real Madrid) Iborra, Ganso, Mercado(Sevilla)

Røde kort:

Dommer: Mateu Lahoz

Kampens spiller: Toni Kroos. Viste hvorfor han er verdens måske bedste bedste pasningsspiller. Så lever vi med et par flot sparkede huller i luften.

Kampens detalje: James' scoring. Verdensklasseoverblik! Bedste colombianer siden Edwin Congo.

Kampens badebold: Morata. Både uskarp og usynlig.

Seneste artikler...

Annonce