Zidane satsede - og tabte ... til sidst

Karim Benzema var dybt usynlig i dagens kamp og leverede så godt som intet positivt i løbet af sin tid på banen.

 

Sevilla blev holdet, der knækkede Madrids 40-kamps-stime med en sejr på 2-1 efter en fodboldkamp, hvor holdene måtte ind i anden halvleg, før der for alvor blev åbnet op for chancer og målscoring.

Det har givetvist gibbet i pressefolkene på Rámon Sánchez Pizjuán, da de en times tid før kampstart modtog det sort-hvide udskrift med startopstillingerne til opgøret mellem Sevilla og Real Madrid.

For hvad var nu det? Et Real Madrid-hold med tre centrale forsvarsspillere, uden backs og med to deciderede angribere? Den havde færreste – for nu ikke at skrive ingen – luret på forhånd.

Den direkte konsekvens heraf blev dog en lidt for langtrukken affære, hvor de to mandskaber neutraliserede i lange perioder af kampen hinanden, hvilket betød, at de få chancer rent faktisk opstod var resultatet mere af manglende koncentration fra modstanderen, end det skyldes dygtighed fra det angribende hold.

Også var det frustrerende at se, hvor vage den taktiske ændring gjorde Madrid rent offensivt, for det var mere reglen end undtagelsen, at opstillingen skabte for meget plads mellem midtbanen og de to frontløbere, der i den grad savnede støtte fra de bagvedliggende geledder. Og de to back-kanter Marcelo og Carvajal var i flere omgange af kampen presset for langt tilbage i banen, og man savnede indlæg og dybdeløb på fløjene.
Når de få gange lykkedes med den opskrift blev det dog farligt, og det var blandt andet via den vej, at kampens første scoring faldt. Carvajal overløb Sevillas venstreside og blev klodset nedlagt af Sergio Rico, der nok spillede bolden, men i den grad også nedlagde stakkels Carvajal.
Straffesparket omsatte Cristiano Ronaldo med vanlig kølighed, til trods for Vitolo flotte forsøg på at gøre banen ujævn omkring 11-meter-pletten; som om banen ikke var ujævn nok i forvejen, men når man observerede boldens rytmeløse dans på banen – elegant som Kurt Thyboe i en foxtrot – så tog man sig selv i at tænke, om banen mon var placeret ovenpå Sydeuropas største muldvarpe-farm.

Casemiro var en af de spillere, der for alvor profiterede af Zidanes taktiske oplæg, for den tætte befolkning på banens midte gav mange tilfældigheder midt på banen – meget lidt seværdigt for spillet som sådan, men derimod gav det brasilianeren gode muligheder for at tackle igennem og spille sig klogt ud af presserede situationer. Generelt gjorde beslutningen om at matche Sevillas vanlige 3-5-1-1-formation, at hjemmeholdet fik svært ved at spille sig frem til noget som helst – og det var utvivlsomt Zidanes fremmeste ønske; at frustrere Sampaolis dygtige spillere.

Og mens man allerede efter 85 minutter og foran 1-0 som Madrid-fan sad og godtede sig over det nydelige forspring, der var udsigt til, så styrtede drømmene til jorden. Først udlignede Ramos for Sevilla, da han pandede bolden i eget net, og så var det i overtiden nyansatte Jovetic, der første hjemmeholdet til sejr, da han udnyttede Navas’ fejlagtige placering og klogt sparkede bolden i det lange hjørne.

Med nederlaget fører Real Madrid nu med et point til Sevilla, og to til FC Barcelona. Begge hold har dog spilet en kamp mere end hovedstadsklubben.

Sevilla – Real Madrid 2-1 (0-0)
0-1 Cristiano (67’, straffespark), 1-1 Ramos (selvmål), 2-1 Jovetic (92’)

Sevilla
Rico – Escudero, Rami, Pareja, Mariano – Vitolo, Iborra (77’, Sarabia), N’Zonzi, Vázquez (67’, Jovetic) – Nasri – Ben Yedder

Real Madrid
Navas – Nacho, Ramos, Varane – Marcelo, Kroos (75’, Kovacic), Casemiro, Modric, Carvajal – Benzema, Cristiano

Gule kort: Iborra, Nasri (Sevilla)

Dommer: Hernández Hernández

Kampens spiller: Casemiro – intet mindre end fremragende.
Kampens detalje: Zidanes taktiske oplæg! Den slags kræver fandeme nosser! Og han er reelt uden skyld i nederlaget.
Kampens badebold: Benzema – i tæt duel med Cristiano. Sidstnævte blev dog reddet af sit mål.

Seneste artikler...

Annonce