Zidane har et godt øje til Dembele

Zidane taler i rosende ord om Celtic-topscoreren Moussa Dembele, der blev forbigået ved den seneste franske landsholdsudtagelse.

Moussa Dembele var selvsagt skuffet over ikke at blive udtaget til den franske landsholdstrup, qua sine vedvarende fortrinlige præstationer i skotske Celtic, men Zidane er imidlertid ikke i tvivl om, at Dembeles tid nok skal komme, om end konkurrencen på det franske landshold er ben hård.

- Det er naturligt at være skuffet, men han skal nok få chancen på landsholdet, siger Zidane til den skotske pendant til The Sun, The Scottish Sun, og uddyber:

- Frankrig har mange kvalitetsspillere på den offensive del af banen på nuværende tidspunkt - og der er ikke plads til alle på én gang. Hvis han fortsætter sin gode udvikling i Celtic, er jeg sikker på, at han får muligheden for at vise sig frem inden for en overskuelig fremtid, slutter Zidane til avisen. 

Zidane har tidligere snakket positivt om Moussa Dembeles egenskaber, hvilket naturligvis har affødt diverse rygter i skotsk presse, og hvem ved, det kan være, at et samarbejde er inden for rækkevidde, hvis Celtics franske 9'er kan bygge yderligere på sit spil.

I skrivende stund står franskmanden noteret for 17 mål og seks assists i den skotske liga, hvor Celtic vanen tro styrer sikkert mod mesterskabet. 

Seneste artikler...

Annonce