Zidane vil beskytte Navas

Navas' seneste målmandspræstationer på såvel klubplan som landsholdsplan stiller store spørgsmålstegn ved costaricanerens evner på stregen.

Marts måned har ikke været Navas' bedste fodbold-måned i karrieren. Således har Real Madrids costaricanske målmand lavet besynderlige fejl, der i flere tempi har været ved at koste Real Madrid point i den tætte spanske topstrid. 

Seneste gjorde Navas sig uheldigt bemærket i landsholdsregi, da målmanden på forunderlig vis fumlede bolden ind over stregen i Costa Ricas landskamp mod Mexico. 

Den tiltagende opmærksomhed på Navas' ageren mellem stængerne har imidlertid fået de spanske medier til at spekulere i, om Zidane kunne finde på at lade costaricaneren sidde over i weekendens kamp mod Alavés, for at holde målmanden ude af rampelyset. 

Real Madrid står over for en historisk vigtig april måned, hvorfor Zidane angiveligt ikke ønsker unødvendig negativ opmærksomhed på den enkelte spillers præstation, hvilket er årsagen til, at franskmanden vælger at beskytte sin foretrukne sidsteskanse, ved at give Navas et lille hvil.

Dermed ser det ud til at reservemålmanden Casilla får en lille chance for at bevise sit værd mod sæsonens store overraskelse, Alavés. 

Seneste artikler...

Annonce