Defensive udfordringer for Zidane

Der er på forhånd lagt op til, at Real Madrid i morgen vil gøre brug af sin brede trup, når holdet gæster Sporting Gijón, men man vil med sikkerhed stå uden fire spillere.

Gareth Bale føjer sig nemlig til listen over skadede spillere, som i forvejen tæller de centrale forsvarere, Varane og Pepe, mens Dani Carvajal afsoner karantæne.

Til det store fravær i forsvaret føjer sig endnu en bekymring til: Nacho er kun et gult kort fra at få karatæne i El Clásico, som spilles næste weekend og derfor overvejer Zidane at afprøve Casemiro som central forsvarer ved siden af Sergio Ramos, mens det ikke kan afvises, at Coentrao får spilletid for at spare Marcelo til den vigtige returkamp mod Bayern München.

Med Real Madrid Castillas næsten udspillede rolle i oprykningskampene, kunne man måske have forventet, at man havde indlemmet et par centrale forsvarere i denne pressede situation, men kun backen Tejero trænede med førsteholdet ved dagens afsluttende træning inden afrejsen til Gijón.

Seneste artikler...

Annonce