Best football fan page awards – Winners

Referat: To skridt fra titlen

To af aftenens store skikkelser, Cristiano Ronaldo og Asensio jubler efter 3-1-scoringen.

Et hurtigt taget frispark fra Nacho, der denne søndag aften fik lov at vise sine kvaliteter frem som venstre back, kickstartede Kongeklubbens jagt på nummer 33. Frisparket var – selvfølgelig, fristes man til at sige – begået mod en storspillende Marco Asensio, der sekunder forinden havde snydt et par Sevilla-stoppere.

Generelt så Zidane ud til at have ramt holdopstillingen perfekt fra kampens start, hvor spillet flød og man konstant gik fra den ene gode detalje til den anden. Faktisk gik det midt i første halvleg så godt, at selv Danilo rundbarberede en rødklædt Sevilla-back på kanten af feltet. Det kørte sandelig på skinner for hjemmeholdet, der endda var kommet på 2-0 ved et klassisk tap-in af en portugisisk verdensstjerne, som stod på rette sted efter en hurtig Madrid-omstilling, hvor Asensio igen startede det hele med en erobring midt på banen inden James med et godt skud havde tvunget Rico til at parrere og sende en retur til CR7.

Men selvom spillet flød og der var flere store tilbud til mesterskabskandidaterne, så havde særligt Jovetic andre planer. Montenegrineren var således konstant farlig i første halvleg. Flere gange ramte Sevilla-angriberen træværket bag Navas, mens den costaricanske keeper også diskede op med et par stærke redninger, særligt ved en frilølber burde Jovetic have sendt Sevilla tilbage i kampen.

Hvad han ikke formåede i første halvleg, formåede Inter-lejesvenden kort efter pausen, da Sevilla-mandskabet flot fik spillet Jovetic fri i feltet til en stensikker reducering. Hvis spillet ikke var nervøst før pausen, blev det efterfølgende.

Heldigvis har man dog en portugisisk verdensstjerne ved navn Cristiano Ronaldo. Generelt var han i stort spillehumør med flere returløb og forsøg på dribleture. Med godt 10 minutter igen leverede han – med det dårlige ben vel at mærke – en sand perle, da bolden blev braget op i det korteste hjørne. Man kan håbe at James tog noter, da colombianeren tidligere i halvlegen lod en friløber løbe ud i sandet, fordi bolden lå til højreskøjten.

Mod slutningen bølgede angrebene mod Sevilla-målet og det var gang på gang tydeligt, at indskiftninger af Vazquez, Modric og Casemiro midt i anden halvleg havde givet hjemmeholdet en helt anden ro og et overskud på midtbanen, som man ellers havde manglet i lange perioder. Dette udnyttede Kroos til at sætte en sjælden scoring ind til 4-1, hvilket bragte hjemmeholdets fans i den syvende himmel og fik Bernabeu til nærmest at eksplodere. Værd at bemærke er det i øvrigt, at Asensio også stod som arkitek ved de to Madrid-mål efter pausen, hvor han i begge tilfælde var manden bag næstsidste aflevering.

Den eneste malurt i bægeret kom reelt med ti minutter igen, da Nacho modtog et gult kort for at blive sparket ned og derefter skubbet i brystet. Det gule kort betyder, at den spanske altmuligmand er i karantæne på onsdag, når modstanderen er Celta Vigo i Galicien, med mindre man får held med den anke, som alt andet lige virker oplagt.

Kampfakta:
Real Madrid 4 (2-0) 1 Sevilla
1-0 Nacho (10’)
2-0 Cristiano Ronaldo (23’)
2-1 Jovetic (49)
3-1 Cristiano Ronaldo (78)
4-1 Toni Kroos (84)

Gule Kort:
Danilo, Morata, Nacho, Vazquez (Real Madrid)
Mercado, Correa (Sevilla)

Røde Kort: Ingen

Real Madrids hold: Navas; Danilo, Varane, Ramos, Nacho; James(Vazquez, 60), Kroos, Kovacic(Modric, 72), Asensio; Morata(Casemiro, 60), Cristiano Ronaldo
Sevillas hold: Rico; Lenglet, Pareja(Montoya, 46), Mercado; N’Zonzi, Carrico, Kranevitter, Krohn-Dehli(Ben-Yedder, 89), Vitolo ;Jovetic, Correa(Gonzalez, 89)

Kampens spiller: Flere gode indsatser og to kasser fra Cristiano Ronaldo. Asensio var dog involveret i alle fire mål og spillede generelt en fremragende kamp. Derfor får den unge spanier også anerkendelsen i aften.
Kampens detalje: Nachos frisparksscoring. Det kræver mod at tage chancen, når man har folk som James, Cristiano Ronaldo, Ramos og Asensio til at sparke frispark, men Nacho besidder ikke blot overblik og alsidighed, han har også cojones.
Kampens badebold: Morata. Alt for mange udfald i dag og holdet blev kun bedre og farligere efter han forlod banen.
Kampens samtaleemne: Hvordan kan man før ligaen og være i Champions League-finalen, når man ikke engang føler sig sikker foran 2-0 på hjemmebane mod et decimeret Sevilla-hold?

Real Madrid Fodboldskoler 2017
aesportslounge
Mødestedet i København for Madridistas!

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.