Cristiano Ronaldo i skattemyndighedernes søgelys

Lionel Messi blev i går idømt 21 måneders betinget fængsel for skattesnyd og nu overvejer de spanske skattemyndigheder at åbne en sag mod Cristiano Ronaldo.

Men ifølge flere spanske medier, heriblandt Cadena COPE og Cadena SER, er der tvivl hos skattemyndighederne om, hvorvidt portugiseren bevidst har forsøgt at snyde, sådan som Lionel Messi, er blevet dømt for, eller om Cristiano Ronaldo rent faktisk har handlet i god tro, fordi han selv opsøgte myndighederne for at få dem til at hjælpe med at udrede sagen i 2014.

Hvis Cristiano Ronaldo frikendes for mistanke om skattesnyd, så ”slipper” han med at skulle efterbetale 8 millioner € i restskat og hertil kommer en bøde, men hvis han derimod kendes skyldig som Lionel Messi, kan han ifølge eksperter i skatteministeriet se frem til en fængselsstraf, som vil ligge mellem 15 måneder og 5 års fængsel.

Seneste artikler...

Annonce