Inter og Real Madrid forhandler om James

Ifølge spanske AS har Real Madrid indledt forhandlinger med Inter om et salg af James Rodríguez.

Det første bud fra italienerne må dog siges at ligne at komme fra nogen, som ikke har fingeren på pulsen i forhold til transfer-priser, for det lyder på 42 millioner € og det er naturligvis blevet afvist af Florentino Pérez.

Parterne forhandler dog fortsat og i forhandlingerne er også inkluderet Pepe, som menes at være klar for den italienske klub og man håber, at forhandlingerne om James kan være nået i mål, så man kan offentliggøre en handel efter CL-finalen den 3. juni.

Og de to handler er da også så tæt forbundne, at der ifølge AS er tale om, at enten ryger begge spillere til Inter eller også bliver der slet ingen handel overhovedet og derfor er det vigtigt for italienerne at få forhandlet sig frem til den rigtige pris på James og her er Real Madrid ikke villige til at gå under en pris på 65 millioner €.

Real Madrid betalte selv 80 millioner € i 2014, men i denne sæson er det kun blevet til 1824 minutters spilletid for James, der dog har gjort sig positivt bemærket på det seneste med flere gode præstationer og vigtige mål. Men hans tid i Real Madrid synes dog at være forbi og der er også interesse fra engelske klubber.

Seneste artikler...

Annonce