Betis vil leje Marcos Llorente

Marcos Llorente (th.) og Theo (tv.) kan blive holdkammerater i Real Madrid i den kommende sæson, selv om førstnævnte også er på listen over forstærkninger i Betis.

Marcos Llorente kan være på vej mod en ny udlejning, denne gang under lidt sydligere himmelstrøg i Andalusien.

Her står Betis klar med åbne arme for at få den teknisk dygtige midtbanespiller indlemmet i truppen til den kommende sæson og der har været kontakt mellem Betis og Real Madrid om muligheden.

Det skete sidste fredag, hvor Lorenzo Serra Ferrer var på besøg hos José Ángel Sánchez på Estadio Santiago Bernabéu, men i første omgang er Real Madrids planer at beholde den unge spanier, som da også selv er indstillet på at blive indlemmet i førsteholdstruppen, men ikke for enhver pris:

- Jeg ønsker at få succes i Real Madrid, men jeg ville ikke bryde mig om at havne på bænken, selv om det er i verdens bedste klub.

Den 22-årige Marcos Llorente spillede en fænomenal sæson i Alavés, hvor det blev til 38 kampe, hvor han lavede to assists, men endnu mere imponerende var hans snit med vellykkede pasninger. Her nåede 86,35% af hans afleveringer at ramme en medspiller.

Seneste artikler...

Annonce