Mariano meldes tæt på Lyon
Mariano Díaz´ fremtid kan meget vel ligge i Frankrig, hvor en aftale med Olympique Lyon rykker tættere og tættere på.
Den franske klub har vist stor interesse i de seneste uger og parterne forhandler intenst og det helt store forhandlingspunkt er ejerforholdet efterfølgende, for Lyon vil gerne betale 10 millioner € for at eje 60% af spilleren, mens Real Madrid ønsker et rent salg til 15 millioner € med en tilbagekøbsklausul indføjet i kontrakten.
Florentino Pérez og Lyon-præsident Jean Michel Aulas har været særdeles hjerteligt siden Benzema-handlen i 2009 og det ventes da også, at man når frem til enighed i denne handel, fordi Real Madrid ikke har nogen intentioner om at stå i vejen for Marianos muligheder for at få sit absolutte gennembrud.
Der er dog også bud efter Mariano i den spanske liga, hvor blandt andre Espanyol og Málaga følger ham tæt.