Bayern lejer James de næste 2 år

James har været en af de spillere i Real Madrids brede trup, der i den forgangne sæson tabte kampen om spilletid. Det har længe været ventet, at han derfor i løbet af sommeren ville søge nye græsgange, og nu har et skifte materialiseret sig.

Det er dog ikke en klub i England, der i sidste ende har fået fingrene i columbianeren, sådan som rygterne har forllydt. Derimod er det Bayern München, der i dag har offentliggjort, at de har lejet James i en toårig periode. 
Efter sigende skulle det have været Ancelottis eget ønske at bringe columbianeren til Tyskland, eftersom de begge kender hinanden fra Ancellotis tid i Real Madrid.

Indbygget i lejekontrakten er en købsoption, så dermed er det ikke umuligt, at man har set James for sidste gang i den hvide trøje. Han nåede 111 optrædener på tværs af alle turneringer med 36 mål og 41 assists til følge i klubben.

Seneste artikler...