Cristiano Ronaldo om næste sæson: Jeg vil være bedre end alle de andre

Cristiano Ronaldo er endnu ikke stødt til resten af Real Madrid truppen i USA, men befinder sig i stedet i Kina, hvor han blandt andet deltager i kommercielle arrangementer for sin sponsor Nike.

Derudover fik han også tid til at snakke med det amerikanske sportsmedie ESPN om hans forventninger til den kommende sæson. I løbet af interviewet kom han ind på nogle de offensive kolleger, han anser som de bedste i øjeblikket:

”Selvfølgelig foregår der en kamp i mellem os, som vi alle sammen vil vinde. Messi, Neymar, Lewandowski og Higuaín, vi kæmper alle sammen for at blive den bedste og det er rigtig godt for motivationen, men min motivation er ganske enkel – jeg vil være bedre end dem alle sammen år efter år.”

Ronaldo kom også ind på, hvordan det er muligt for de bedste fodboldspillere at vedblive at holde et højt niveau: ”Det er nødvendigt, at der hvert år dukker nye stortalenter og stjerner op på fodboldhimlen. De bedste spillere følger hinanden og den allerbedste kan kun være på toppen fordi de andre konstant presser dig. Fordi du ved de vil overtage din plads”.

Vi glæder os allerede til at følge Ronaldos toppræstationer nok engang i den kommende sæson.

Seneste artikler...

Annonce