Møde om truppen i går

Marcas billede af Florentino Pérez, Zinedine Zidane og José Ángel Sánchez i samtale i går.

Real Madrids bestræbelser på at få truppen defineret til den kommende sæson fortsætter ufortrødent og i går holdt Zinedine Zidane et kort møde med Generaldirektør José Ángel Sánchez og Præsident Florentino Pérez om de ting, der aktuelt rører sig omkring klubben.


Her var Kylian Mbappé naturligvis et fremtrædende emne, idet Zidane ønsker at få tilføjet en angriber til truppen efter at man har sagt farvel til spillere som James, Mariano og Morata. Et køb af den franske angrebs-komet er dog ikke uden udfordringer, for det vil naturligvis få indflydelse på spilletiden hos den berømte/berygtede BBC-trio, men Zidane er fast besluttet på at fortsætte sit rotations-princip, som var nøglen til de to store titler i forgangne sæson.
Samtidig diskuterede man også midtbane-problematikken, hvor man i øjeblikket har rigtig mange spillere til få pladser og her overvejer man om man skal skille sig af med spillere eller beholde dem alle og udnytte deres kvaliteter på andre positioner.


Og så er der endelig emnet om en gardering for Dani Carvajal, som er relativt alene på højreback-positionen efter salget af Danilo. Spansk presse har spekuleret i, at man ville arbejde på at spille Lucas Vázquez ind på den plads som en arbejdsom og teknisk dygtig back, mens også alt-mulig-manden Nacho kan fungere der. Endelig er der muligheden for, at eksempelvis Achraf Hakimi får chancen i truppen eller at man køber en spiller til pladsen.
I sidste ende er målet at have en trup på omkring 22 spillere, altså to mand til hver position.

 

Seneste artikler...