CAS stadfæster Cristiano Ronaldo-straf

Der er ingen vej udenom: Cristiano Ronaldo må afsone 5 spilledages karantæne efter sin udvisning mod Barcelona i den første Super Cup-kamp.

 

Her fik han først sin anden advarsel for at -ifølge dommer De Burgos Bengoetxea - forsøge at filme sig til et straffespark, hvilket han blev så frustreret over, at han tåbeligt skubbede til ham. De to advarsler blev takseret til en spilledags karantæne, mens han helt efter bogen fik 4 spilledages karantæne for at skubbe dommeren.

 

Og det er den ene spilledag, som Real Madrid har anket op gennem systemet, men i dag fik man altså endeligt afslag, hvilket betyder, at Cristiano Ronaldo også skal sidde ude i opgørene mod Valencia, Levante og Real Sociedad, mens han allerede har afsonet i returkampen i den spanske Super Cup og i den første LaLiga-kamp mod Deportivo i søndags.

Seneste artikler...