Statistikken tilsmiler Real Madrid i mesterskabskampen

7 år 4 dage siden #1 af Daniel

Sådan så det ud ved Cibeles-springvandet, da Real Madrid vandt La Décima - den historiske statistik fortæller, at Madrid by godt kan forberede tilsvarende festligheder i år.

Real Madrid bliver nemlig spanske mestre, hvis statistikken holder stik. Således har Real Madrid i 27 ud af 33 tilfælde vundet La Liga, efter at have ført den spanske række på nuværende tidspunkt tilsvarende år - det er rundt regnet i 81% af tilfældene. 

Dette er givetvis sød musik til Real Madrid-truppens ører, da netop det spanske mesterskab er den altoverskyggende førsteprioritet i indeværende sæson. Og med et forspring på to point, en kamp i hånden og flere vitale kampe på Santiago Bernabéu, dufter det da også af madrilensk guld.

Dog skal Real Madrid ikke se længere tilbage end til sæsonen 2013/14, hvor Ancelottis daværende Real Madrid-mandskab på forunderlig vis formøblede et solidt forspring, hvilket selv sagt er en historie tilhængere og spillere ikke ser gentaget i indeværende sæson. 

Men kan Zidane gentage - eller blot delvis gentage - sidste sæsons fremragende slutspurt med 12 sejre i sæsonens sidste 12 kampe, så er Real Madrid mestre og kan på ny fejre en triumf ved Cibeles-springvandet. Denne gang i form af klubbens 33. liga-titel. 

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 dage siden #2 af madrid2000
Følgende bruger(e) sagde tak: Daniel

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

7 år 4 dage siden #3 af Daniel

madrid2000 skrev: 33*
Sikke et fail :)


Jeg rettede det faktisk fra 33 til 32, da jeg så, at Jesper havde smidt en nyhed op med El Derbi, hvor han skrev 32.

Jeg går med min første indskydelse fremover, og så vi jeg da lige rette tilbage igen igen ;-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce