Real Madrid præsenteret Telefónica-aftale i morgen

6 år 11 måneder siden #13 af El_Juan

Fondo_Sur skrev: @El_Juan

De største spillere vil lige nu vælge Real Madrid fremfor United. Men deres nuværende købekraft er vanvittig, og det må du erkende. www.dailymail.co.uk/sport/football/artic...ona-star-Neymar.html

Vi er ikke "lysår efter", men altså ikke absolut nr. 1, som vi ellers har været i årevis. Det er dét, jeg i hvert fald - igen - vil pointere. Det peger dog som sagt den rigtige retning igen pga. gode sportslige resultater.


Jeg har ikke sagt, at de ikke står stærkt i forhold til deres nuværende købekraft. Der er ingen tvivl om, at de står stærkt økonomisk, rigtig stærkt, hvilket de også viste i sommers, men der er ellers ingen grund til at puste dem op til noget de ikke er. En ting er at have mange penge. En anden er hvordan de bliver brugt og investeret. Og de har handlet elendigt de seneste sæsoner, efter Ferguson forlod dem. Derudover har de jo netop ikke formået at trække de helt store spillere til, ud over Zlatan og Pogba (og Di María for et par somre siden). Sommeren før smid de 100 mio. € ud af vinduet på Martial, Schneiderlin, Depay og Darmian. Schneiderlin og Depay er væk - og på mirakuløs vis tjente de næsten det samme på de to som de købte dem for - mens Martial og Darmian mest af alt varmer bænken.

Deres købekraft stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved. Jeg påpeger blot, at jeg ikke ligefrem ser dem som "konger af transfermarkedet." For det kræver i min optik mere en bare den største økonomiske muskel. Og jeg trækker lidt på smilebåndet når jeg læser sådan en overskrift der, at de forbereder et bud på Neymar. For der har immervæk været mange af den type overskrifter de sidste mange somre, hvor Manchester United har været sat i forbindelse med Neymar, Ronaldo, Bale, Messi og hist op og kom her... Og vi ved jo efterhånden allesammen godt, hvad det ender ud i... Kun Guderne ved hvorfor i alverden Pogba valgte at tage tilbage til Manchester United.

Jeg er sådan set også ligeglad med, at vi ikke er nummer 1. Vi er stadig yderst konkurrencedygtige og økonomisk stærke, i samme kaliber som Manchester United, og som du selv siger, så er Real Madrid fortsat mere attraktive end United. Hvilket vi også kommer til at se denne sommer. Det kan godt være, at United er nummer et på pengepungen, men på andre parametre halter de efter Real Madrid, Barcelona og Bayern München. Og i min bog er det de fire store kanoner i europæisk topfodbold, hvor United - til trods for at de måske er den rigeste af de fire - ikke lige nu har samme tiltrækningskraft som de tre andre. Forskellen er egentlig heller ikke så stor, at jeg vil udpege en sikker "nummer 1."
Følgende bruger(e) sagde tak: Fondo_Sur, El Siete

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce