Historisk tilbageblik: Da Juanito sparkede Matthäus i hovedet

6 år 11 måneder siden #1 af Administrationen

Juanito Matthaus

Vi nærmer os 25 års-dagen for Juanitos død og har et forestående CL-opgør mod Bayern München.

I den forbindelse går vi tilbage i tiden til dengang, da Juanito sparkede Matthäus i hovedet. Det tjener ikke vor spanske legende til ære, men vi fortæller historien med Lothar Matthäus´ egne ord, som han netop har gengivet dem i tyske Sport Bild.

Han fortæller om episoden:

- Jeg snakkede med Andy Brehme om det, som i første omgang troede, at Juanito ville slå mig ihjel. På Youtube kan man fortsat se hændelsen, som er sat op som scenen i en skrækfilm. Vi havde spillet første kamp i München og vundet 3-0. Alene resultatet sårede hans spanske ære. Herudover følte de sig bortdømt af dommeren. Forinden havde jeg scoret på straffespark og så begik jeg et frispark på Chendo midt på banen og han.skubbede mig omkuld. Jeg lå på jorden og så ikke Juanitos løb over 10 meter hen imod mig. Det første jeg følte var et spark i ryggen. Og derefter en voldsom smerte, da han sparkede mig i hovedet så støvleknopperne ramte min kind og mit øre.

Juanito blev efterfølgende idømt en hård karantænestraf på hele 5 år og om det fortæller Matthäus:

- Forbundet idømte ham 5 års karantæne og som jeg hele tiden har sagt, så var det i orden. Han erkendte det selv, kom for at sige undskyld inden returkampen og uger efter sendte han mig et meget følelsesladet kort. Fem år senere fik jeg beskeden om, at han var blevet dræbt i et trafikuheld. På Bernabéu synger de den dag i dag hans navn, for Juanito repræsenterede som få Real Madrids fighterånd.

Lothar Matthäus afslutter interviewet med en fortælling om Juanitos udødeliggjorte ord ”Noventa minuti en el Bernabéu son molto longos”:

- Der gik kun et år, før de to hold mødtes igen, denne gang i kvartfinalerne og med revanche til Real Madrid. I den første kamp havde vi det hele i hænderne med en føring på 3-0, men de lavede to mål i de sidste fem minutter. I returkampen gav de os ingen chance og vi tabte 2-0. Det var dengang, på banen, at jeg forstod betydningen af Juanitos legendariske ord: ”Noventi minuti en el Bernabéu son molto longos”. Jeg kender ikke et eneste stadion, hvor man har fornemmelsen af at tiden går langsommere for rivalen end her. Hvert minut var en hård kamp.

Hændelsen med sparket i hovedet til Lothar Matthäus blev ikke modtaget vel i Real Madrids bestyrelse, som besluttede at dette skulle være hans sidste sæson i klubben. Det ændrer dog ikke ved hans legendestatus. 10 magiske år med op- og nedture, men altid med Real Madrid dybt forankret i sjælen.

Følgende bruger(e) sagde tak: Fondo_Sur

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 11 måneder siden #2 af Gribben
Han følte sig bortdømt af sommeren? Åh herregud, det har vi da prøvet masser af gange i Danmark :-)
God artikel ellers
Sidste redigering: 6 år 11 måneder siden ved Gribben.
Følgende bruger(e) sagde tak: Administrationen, Zyconith, R7CR7GB11

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 11 måneder siden #3 af Vinícius

Gribben skrev: Han følte sig bortdømt af sommeren? Åh herregud, det har vi da prøvet masser af gange i Danmark :-)
God artikel ellers


Comment of the year! ;)

I øvrigt minder han mig på omtalen om et mix af Ramos og Pepe - henholdsvis på godt og ondt.

Jeg gider som udgangspunkt ikke forholde mig til indlæg med ligegyldig hetz af enkelte spillere.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 11 måneder siden #4 af Fondo_Sur
Rigtig god artikel. Gerne flere af samme slags, hvor livlige interviews bliver oversat :-)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce