Fundación Real Madrid hylder Ferenc Puskas

Homenaje a Ferenc Puskas

Fundación Real Madrid skal i perioden fra den 23. oktober til den 25. november stå for en stor udstilling om Ferenc Puskas. Slutdatoen er ikke tilfældig, for det var netop denne dato i 1953, hvor Ungarn blev det første landshold til at slå England på Wembley og så endda med hele 3-6.

Udstillingen hedder "Puskás Homáge" og bliver en del af Tour de Bernabéu. Det fortalte direktør for internationale anliggender, Emilio Butragueño i dag i Budapest.

Samtidig afslørede han, at der vil blive rejst en bronze-statue af El Cañoncito Pum i Ciudad Real Madrid den 24. oktober og at Fundación Real Madrid samme dag vil afholde det traditionsrige Foro Luis de Carlos, hvor emnet vil være den ungarske målmager, som spillede i Real Madrid i perioden 1958-1967.

På udstillingen vil der blive vist effekter fra Puskas´ fodbold-liv, heriblandt hans OL-guldmedalje fra Helsinki i 1952, samt pokaler fra Real Madrid, trøjer og støvler og meget andet. Det er i dag samlet i Ferenc Puskas-museet i Felcsút i det nordlige Budapest.

Diskuter denne artikel i forumet.
Real Madrid Fodboldskoler 2017
aesportslounge
Mødestedet i København for Madridistas!

Fundación Real Madrid udgiver bogen "Corazones Blancos"

Corazones Blancos Bog 230913Hovedpersonerne samlet under udgivelsen af bogen Corazones Blancos.

Fundación Real Madrid præsenterede forleden bogen "Corazones Blancos" (Hvide hjerter) om fire Real Madrid-legender på Estadio Santiago Bernabéu.

Den er skrevet af journalisten Enrique Ortego og udgivet af forlaget Everest og under præsentationen var udover forfatteren og Florentino Pérez også tidligere spillere og hovedpersoner Gento, Amancio, Butragueño og Ronaldo.

Florentino Pérez indledte med at rose de fire legender:

- De er fire gigantiske spillere i Real Madrids historie, som har formidlet deres talent og formået at udvide omdømmet af vores klub. De symboliserer sandheden i den overskrift, som jeg engang læste i det prestigefyldte L´Equipe: "Real Madrid er evig". Uanset hvad der sker, vil Real Madrid altid være her.

Præsidenten for Everest, José Antonio López, sagde:

- Det var tiden til at dedikere en hyldest til spillerne, som har gjort denne klub til den største i historien, som har gjort klubben til en myte. De fire har gjort det muligt for drømmene at blive til virkelighed. Disse fire har været arkitekterne for en æra, som fylder tilhængere over hele verden med følelser. Uden dem havde Real Madrid ikke været det samme.

Endelig sagde forfatteren, Enrique Ortego:

- Vi har besluttet at forlade nutiden, som vi står i for at alliere os med fortiden, som gør os yngre. I denne forbindelse er vi kommet tættere på fire legender i Real Madrid, hver fra sin epoke. De præsenterer fire myter i fodbolduniverset og det er overvældende at læse om deres bedrifter. For mig er det en utrolig drøm at have skrevet denne bog om de fire verdenslegender i fodbolden.

Diskuter denne artikel i forumet.

Fundación Real Madrid opretter seks nye skoler

Escudo real madrid

Fundación Real Madrid er i fuld gang med planlægningen til den kommende sæson og man lægger ud med at åbne seks nye centre, som skal komme mere end 500 elever til gode i forhold til at give dem uddannelse og lære dem om værdierne i holdsporten.

Real Madrid har i forvejen 59 fodboldskoler i Spanien, som hjælper socialt belastede familier og de nye fodboldskoler kommer til at ligge i Motril (Granada), Oviedo og Tenerife. Herudover opretter man to basketball-skoler i Madrid, hvor den ene vil være til børn i rullestol. Den sidste basketball-skole bliver til handicappede elever.

Dermed følger Real Madrid op på 15 års hårdt arbejde i Fundación Real Madrid, hvor man på verdensplan har igangsat tusindvis af projekter.

Diskuter denne artikel i forumet.

Florentino Pérez præsenterede Corazón Classic Match

CorazonClassicMatch2013

Florentino Pérez præsenterede i dag denne sommers Corazón Classic Match, som bliver mod Juventus´ veteraner.

Kampen spilles på Estadio Santiago Bernabéu den 9. juni og er arrangeret af Fundación Real Madrid og spansk Røde Kors og pengene skal gå til børne-projekter under temaet "Solidaridad con la Infancia" (Solidaritet med børnene).

Florentino Pérez slog på pressemødet fast, at Real Madrid som klub altid har været solidarisk med børn og unge, hvilket er i klar overensstemmelse med Fundación Real Madrids arbejde, som har gang i mere end 100 projekter i over 50 lande verden over, og som hvert år hjælper mere end 25.000 børn. Om Corazón Classic Match sagde han:

- Endnu en gang er vi på børnenes side. De er samfundets fremtid. Dem kan vi ikke svigte. Real Madrid er en klub, som er involveret i sagen og det har gjort denne kamp til en smuk tradition. Den 9. juni bliver vi vidner til et møde mellem to historiske klubber, med legendariske spillere, som vil få os til at tænke tilbage i tiden.

Opgøret mellem Real Madrids og Juventus´ veteraner bliver med deltagelse af spillere som Pavel Nedved fra Juventus, mens Real Madrid stiller med folk som Figo, Zidane, Alfonso Pérez, Hierro, Butragueño, Morientes og Buyo og pengene går til at støtte mere end 5000 børn i 14 regioner i Spanien i mere end 100 dage.

Diskuter denne artikel i forumet.

Fodboldprojekt i Niger

Fundacion Niger

Real Madrid Fundación har startet et fodbold-projekt i Niger, som kaldes "De spiller fodbold, vi giver dem uddannelse".

 

Projektet finder sted i Zinder, hvor 13 trænere giver undervisning til 400 børn og unge fra Kara-Kara Skolen og skal give eleverne en solid træner-viden inden for gruppearbejde, motivation, sammenhold og disciplin.

 

Projektet har allerede haft en smittende effekt i form af faldende fravær i skolen og eleverne får samtidig en viden om arbejdsløshed, sundhed og marginalisering.

Diskuter denne artikel i forumet.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.