Uafgjort til Real Madrid Castilla og resultater fra La Fábrica

Real Madrid Castilla er stadig under opbygning og i weekenden måtte man nøjes med 1-1 mod Fuenlabrada på udebane.

Første halvleg blev en lige affære uden de store chancer, men Fuenlabrada kom dog foran på straffespark efter en halv times spil ved Dioni og mere skete der ikke i de første 45 minutter.

Fra anden halvlegs start kom Federico Valverde på banen og han fik den første chance, hvilket blev startskuddet for Santiago Solaris tropper til at komme tilbage i opgøret, men man skulle dog helt hen til ti minutter før tid, før Achraf fik udlignet.

Med det uafgjorte resultat fastholder Real Madrid Castilla positionen lige under topholdene Leioa, Albacete og Rayo Majadahonda.

Real Madrid Juvenil A vandt 4-0 hjemme over La Cruz Villanovese på mål af Dani Gómez (2), Echu og Tati.

Real Madrid Juvenil C vandt 5-0 hjemme over Rayo Majadahonda. Her blev Miguel og José del Valle dobbelte målscorere, mens Sanse også kom på måltavlen.

Real Madrid Cadete A slog Alcalá med 6-0 på hjemmebane efter mål fra Pablo (3), Amis, Jordi og Diego.

Real Madrid Cadete B var på udebane mod Atlético Pinto og vandt med 1-3. Retu, Pablo og Peter scorede målene.

Real Madrid infantil A mødte Montecarlo hjemme og vandt med 3-0. De la Víbora, Sala og Diby scorede målene.

Real Madrid Alevín B tabte med 1-4 til Montecarlo. Alvarito scorede det enlige mål.

Real Madrid Benjamín A vandt 8-1 hjemme over Villa de Simancas. Her blev Mateo den store helt med 5 mål, mens Roberto Iniesta, Pablo Melero og Paulo de Almeida også kom på måltavlen.

Real Madrid Benjamín B vandt 6-1 over Móstoles URJC. Izan (2), Anxo, David, Rubén og Jaime scorede målene.

Real Madrid Prebenjamín vandt 10-2 hjemme over Atlético Villalba. Unai scorede hattrick, mens de øvrige mål blev fordelt mellem Raúl, Adrián, Alvaro, Antón, Ignacio, Hugo og Birón.

Seneste artikler...

Annonce