Real Madrid henter ukrainsk målmandstalent

Real Madrid får ny ukrainsk målmand, nemlig den blot 17-årige Illia Voloshyn, som kommer til klubben fra Rayo Majadahonda og får en kontrakt frem til 2026.

Den 202 cm. høje målmand har været et transfermål for Real Madrid gennem de seneste måneder, men det er først inden for den seneste uge, at forhandlingerne er kommet i mål og Voloshyn ankommer til Valdebebas på onsdag for at underskrive sin nye kontrakt.

I Real Madrid kan Voloshin se frem til at komme under vingerne på landsmanden Lunin, som sikkert vil tage sig godt af den unge spiller, der kan forvente hård konkurrence fra de mange andre unge målmandstalenter, som Real Madrid råder over.

Log-på for at kommentere

Raúl: Peter skifter til Valencia i dag

Real Madrid Castillas Peter Federico ventes senere i dag at blive offentliggjort i Valencia.

At handlen er lige op over, blev bekræftet af Raúl efter gårsdagens kamp mod Deportivo Linares, hvor træneren sagde således:
- Peters situation afklares i morgen (i dag, red.). Man er nået til enighed. Det var et spørgsmål om at få underskrevet dokumenterne. Jeg ønsker ham det bedste, for han er en spiller, som allerede i sommer følte, at hans tid her var forbi.

Den 21-årige Peter Federico har ikke haft udsigt til at blive en del af førsteholdet og han tager altså nu springet til Valencia, hvor han skal forsøge at få sit gennembrud i LaLiga.

Log-på for at kommentere

Ny skuffelse for Real Madrid Castilla

Real Madrid Castilla fortsætter nedturen og i weekenden blev det blot til 0-0 hjemme mod Linares Deportivo.

Holdets helt store mangelvare i denne sæson har været mål, selv om man har to store talenter i Gonzalo og Álvaro Rodríguez, som begge har fået deres debut på førsteholdet, men de er i så ringe forfatning i øjeblikket at de begge startede opgøret på bænken.

Afløserne Aparicio og Nico Paz gjorde dog ikke nogen forskel og Castillas store problem er, at man skaber muligheder nok, men angriberne kommer simpelthen ikke frem til afslutningerne og første halvleg blev et studie i halvforkølede forsøg mod mål.

Det fik Raúl til at give chancen til de to angribere efter en times spil og det gav lidt mere fylde i angrebet, men farligt blev det aldrig.

Derfor blev kampens store højdepunkt, at man gav debut til nyerhvervelsen, Jeremy de León, som kom ind og fik de sidste 12 minutter.

Han kunne dog heller ikke ændre på tingene mod den nedrykningstruede modstander og det endte derfor skuffende målløst.

Real Madrid Castilla: Mario de Luis; Tobías, Ribes, Asencio, Obrador; Víctor Muñoz (60' David González), Theo (60' Gonzalo), Mario Martín ©, Palacios (78' De León); Aparicio (60' Álvaro) og Nico Paz.

Log-på for at kommentere

Real Madrid Castilla tabte til Atlético Sanluqueño

Real Madrid Castilla kom i går ned på jorden igen efter seks kampe uden nederlag. I udekampen mod Atlético Sanluqueño tabte man nemlig med 2-1.

Der var ikke meget, der gik Castillas vej i kampen og udeholdet kom bagud efter et kvarters spil ved Zelu og selv om Raúl forsøgte at få holdet længere frem på banen, fandt man sig aldrig til rette og kort før pausen blev man så reduceret til ti mand, da Edgar fik sit andet gule kort.

Det gjorde naturligvis ikke tingene lettere for Castilla i anden halvleg og de kom da også bagud med 2-0 efter en times spil, da Nacho Ramón udnyttede en målmandsfejl fra Cañizares.

Herefter foretog Raúl en række indskiftninger, som tillod holdet at komme bedre med i kampen og man fik da også reduceret otte minutter før tid, da Aparicio sendte bolden ind bag Samu Pérez.

I dommerens tillægstid følte man sig voldsomt bortdømt, da man appellerede for straffespark til Palacios, men dommerens fløjte forblev tavs.

RM Castilla (5-2-3): Cañizares; Tobías, Asencio, Edgar, Ribes, Obrador (76' Aparicio); Theo (63' Manuel Ángel), Mario Martín ©; Gonzalo (63' Víctor Muñoz), Nico Paz og Álvaro (63' Palacios).

Log-på for at kommentere

Iker Bravo med 6 mål i syv kampe

For nogle måneder siden blev Iker Bravo indkaldt til samtale i Real Madrid for at drøfte den 19-årige lejesvends manglende disciplin og ved den lejlighed fik han en sidste chance for at ændre sig og den opgave har han virkelig taget seriøst.

Siden har han nemlig scoret 6 mål i 7 kampe og dermed været en helt afgørende spiller for Arbeloas Juvenil A-hold og dermed har han gjort sit for, at Real Madrid til sommer indfrier forkøbsretten på 10 millioner €, som man har aftalt med Bayer Leverkusen for den unge angriber.

Iker Bravos gode præstationer er dog ikke gået ubemærket hen og angiveligt skal han også have følere ude fra et hold i den bedste spanske række, samt fra Bundesligaen og Serie A.

Iker Bravo er i gang med sit andet år på lejemål i Real Madrid og var egentlig tiltænkt en rolle på Raúls Castilla-mandskab, men i sommer besluttede man at lade ham rykke ned på Juvenil-mandskabet for at give ham en ny start og med den seneste form kan han måske være på vej tilbage til Castilla-holdet, som ikke laver mange mål i øjeblikket.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...

Annonce