Pepe

033 - Pepe

Fulde navn: Képler Laveran Lima Ferreira, "Pepe"
Nationalitet: Portugisisk-brasiliansk (Maceió, Brasilien)
Fødselsdato: 26/02/1983 (29 år)
Højde: 1,88 m.
Vægt: 81 kg.
Position: Forsvar - centerforsvarer
Kontraktudløb: 30/06/2016

Beskrivelse:
Brasiliansk-født portugiser, der som 18-årig rykkede fra Brasilien til Portugal, hvor han skrev sin første professionelle kontrakt med Madeira-holdet Marítimo.

Var tæt på at rykke til Sporting CP i 2003, men skiftet faldt sammen. I stedet rykkede han sommeren efter, i 2004, videre til FC Porto. I Porto blev Pepe omskolet fra defensiv- og offensiv midtbanespiller, til at være en hårdfør centerforsvarer.

Han etablerede sig hurtigt som en vigtig brik for Porto og leverede en lang række flotte præstationer for klubben. Det fik, lidt overraskende, Real Madrid til at betale intet mindre end 30 mio. euro for ham i sommeren 2007. Et skifte der nærmest kom ud af ingenting.

I august 2007, samme sommer som han skiftede til Real Madrid, optog Pepe portugisisk statsborgerskab og allerede den 30. i samme måned, blev han for første gang udtaget til det portugisiske landshold.

Pepe er en lynhurtig centerforsvarer, som er fysisk stærk, dominerende i duel- og hovedspillet og på ingen måde bange for at gå ind i nærkampene. Han er robust og kamplysten, men samtidig også en teknisk og taktisk dygtig spiller.

Udover at agere i centerforsvaret, som er hans foretrukne position, så kan han også bruges på den centrale defensive midtbane.

Karriere:
CS Marítimo (2001-2004)
FC Porto (2004-2007)
Real Madrid CF (2007- )

Titler og hæder:
Klub
∙ Intercontinental Cup, VM for klubhold (1): 2004
∙ La Liga, spanske mesterskab (2): 2007/08, 2011/12
∙ Copa del Rey, spanske pokalturnering (1): 2010/11
∙ Supercopa de España, spanske Super Cup (2): 2008, 2012
∙ Primeira Liga, portugisiske mesterskab (2): 2005/06, 2006/07
∙ Taça de Portugal, portugisiske pokalturnering (1): 2005/06
∙ Supertaça Cândido de Oliveira, portugisiske Super Cup (2): 2004, 2006

Landshold
-

Individuel
∙ UEFA Euro Team of the Tournament: 2008, 2012

 

Officielle kanaler:
Facebook: /pages/Pepe/171837192882743
Twitter: @officialpepe

Real Madrid Fodboldskoler 2017
aesportslounge
Mødestedet i København for Madridistas!

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.