Sergio Ramos

044 - Sergio Ramos

Fulde navn: Sergio Ramos García
Nationalitet: Spansk (Camas, Spanien)
Fødselsdato: 30/03/1986 (26 år)
Højde: 1,83 m.
Vægt: 75 kg.
Position: Forsvar - højre back og centerforsvarer
Kontraktudløb: 30/06/2017

Beskrivelse:
Sergio Ramos, som er født og opvokset i provinsbyen Camas i Sevilla, fik sin førsteholds- og La Liga-debut for Sevilla den 1. februar, 2004.

Han overbeviste med det samme om sit store potentiale og han fik for alvor sit gennembrud i sæsonen 2004/05, hvor han - i en alder af blot 19 år - også fik debut på det spanske landshold, i øvrigt som den yngste debutant på det spanske landshold i 55 år. Den dag i dag er han - sin unge alder til trods - stadig fast mand for Spanien.

Efter for alvor at have fået sit store gennembrud i 2004/05-sæsonen, vakte Sergio Ramos i den grad interesse hos de store europæiske klubber, ikke mindst hos Real Madrid og den nytiltrådte præsident, Florentino Pérez, der hentede ham til klubben for 27 mio. euro i sommeren 2005.

Siden sin ankomst til Real Madrid, har Sergio Ramos slået sig fast som en nøglespiller og en leder på holdet. Altid dedikeret og hårdtarbejdende.

Det var hovedsageligt med udsigt til at skulle tage over i centerforsvaret efter Fernando Hierro, at Sergio Ramos blev hentet til Real Madrid, men selvom han anses for at være en naturlig centerforsvarer, så blev han primært brugt som højre back i sin første tid i klubben, såvel som på det spanske landshold.

Under José Mourinhos ledelse blev Sergio Ramos rykket ind som fast mand i centerforsvaret, hvor han har etableret sig som en solid grundsten. Han er i den grad trådt ind i den rolle han var tiltænkt, som Hierros arvtager. Ikke kun hos Real Madrid, men ligeledes på landsholdet.

Ramos er, som type, en alsidig, påpasselig, robust og viljestærk spiller, der altid går forrest qua sine lederegenskaber og sit fighterinstinkt. Så er han ydermere bomstærk fysisk, lynende hurtig, god i luftspillet og dygtig til at føre bolden frem.

Karriere:
Sevilla Atlético (2003-2004)
Sevilla FC (2004-2005)
Real Madrid CF (2005- )

Titler og hæder:
Klub
∙ La Liga, spanske mesterskab (3): 2006/07, 2007/08, 2011/12
∙ Copa del Rey, spanske pokalturnering (1): 2010/11
∙ Supercopa de España, spanske Super Cup (2): 2008, 2012

Landshold
∙ FIFA World Cup, VM (1): 2010
∙ UEFA European Championship, EM (2): 2008, 2012
∙ UEFA U-19 Championship, U-19 EM (1): 2004

Individuel
∙ La Liga Breakthrough Player of the Year: 2005
∙ La Liga Best Defender: 2012
∙ ESM Team of the year: 2007–08, 2011–12
∙ FIFA/FIFPro World XI: 2008, 2011, 2012
∙ UEFA Team of the Year: 2008
∙ 2010 FIFA World Cup: Castrol Index Winner
∙ FIFA World Cup All-Star Team: 2010
∙ UEFA EURO 2012: Castrol EDGE Index Winner
∙ UEFA Euro Team of the Tournament: 2012

Officielle kanaler:
Hjemmeside: http://www.sergioramos.es/
Facebook: /SergioRamosOficial
Twitter: @SergioRamos

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.