Rodrygo Goes: Jeg er ærgerlig over, at Ronaldo er skiftet



Real Madrids unge brasilianske stortalent, Rodrygo Goes, som lige nu slår sine folder i Santos, mødte det brasilianske medie, Folha de São Paulo, til en snak om fremtiden i Real Madrid, hvor den jævnaldrende landsmand, Vinícius Junior, netop er blevet præsenteret:

”Med de kvaliteter som Vinícius og jeg har, kommer vi til at kunne spille flere positioner i Madrid. Gode spillere kan altid spille sammen,” siger Rodrygo om muligheden for at spille sammen med sin landsmand.

Rodrygo fortæller yderligere, at både han og Vinícius er fast besluttet på at blive en succes i Real Madrid:

”Ærligt talt, at komme til Madrid og ikke få spilletid, det er slet ikke noget jeg har tænkt over, fordi jeg har et enormt potentiale. Det kommer ikke til at ske - heller ikke for Vinícius. Han er et kæmpe talent, med alt det han kan. Jeg tror ikke han vil blive en reserve-spiller.”

Den 17-årige offensiv-spiller fortalte desuden, at han ikke var i tvivl om, at han skulle vælge Real Madrid fremfor blandt andre Barcelona:

”Jeg talte med min familie derhjemme, om de tilbud jeg havde fået, men så snart Real Madrid henvendte sig, var der ikke noget at tale om. Real Madrid er den største klub i verden. Hvis der kommer et tilbud fra Real Madrid og en anden klub, så vælger du Real Madrid, ligegyldigt hvor mange penge den anden klub tilbyder.”

Rodrygo forklarer ligeledes, at han er ked af, at han ikke kommer til at spille sammen med Ronaldo alligevel.

”Det var en af mine store drømme at spille på hold med Ronaldo, fordi han, sammen med Neymar, er mit idol. Jeg er ked af, at Ronaldo har skiftet klub, på grund af alt det han har gjort for fodbold og for Real Madrid,” slutter Rodrygo.

Den 17-årige Rodrygo Goes bliver i Brasilien minimum et år endnu, inden Real Madrid vurderer, hvor langt han er i sin udviklling. 

 

La Liga Sportsrejser

Farfar bodega, mødestedet for Madridistas i København

La Liga Sportsrejser

Spil med NordicBet

NordicBet

 

Masser af gode spil-muligheder på Real Madrid

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.