ABC-journalist: Real Madrid køber ikke Vermaelen´er eller Digne´r
Real Madrid bliver voldsomt kritiseret af egne fans for ikke bare at gå amok på transfermarkedet og hente den ene og den anden spiller ind som afløser for Cristiano Ronaldo.
Men nu får klubben opbakning fra journalisten Tomás González-Martín fra ABC, som i en artikel i dag skriver følgende:
- Real Madrid gennemfører ikke opsigtsvækkende handler eller betaler 135 millioner for en Dembelé, som man er nødt til at fylde med hamburgere, for at han ikke bliver svagelig, man smider heller ikke penge efter Vermaelen´er eller Digne´r. Det gør man ikke og det vil man aldrig gøre. Real Madrid går aldrig ind i dette vanvid. Det er det, som de engelske klubber ønsker, for at Real Madrid skal købe deres middelmådige spillere for 200 millioner €. Real Madrid, de seneste tre års CL-vindere, har gjort det på en base ned gennem holdet, som består af Asensio (kostede 3,9 millones), Isco (30), Lucas (canterano), Casemiro (15), Varane (11), Marcelo (kostede seis millones), Carvajal (canterano), Keylor (10) og Ramos (28). Ingen af disse spillere kostede et svimlende beløb. Disse mænd, som ikke kostede mange penge, blev fantastiske på banen, hvor det er meningen at de skal være det. Ikke på et marked, hvor deres repræsentanter lever af de 10% af hver eneste handel.