Officielt: Ødegaard udlejes til Vitesse

Martin Ødegaard i testkamp mod Juventus. Foto: Marca.com

Hollandsk presse skrev tirsdag, at en aftale mellem Real Madrid og Vitesse Arnhem ligger fast, og at den hollandske klub dermed får glæde af den 19-årige normand. Nu har Real Madrid gjort det officielt med en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside.

Dermed bliver det et gensyn mellem den hollanske Eredivisie og den norske teenager, som i de sidste to sæsoner har tørnet ud for Heerenveen på en lejekontrakt. Hollandsk fodbold var tiltænkt som stedet, hvor Ødegaard kunne modnes, og i alt det blev til 43 kampe og fire scoringer.

Julen Lopetegui er ikke overbevist om, at der er plads til Ødegaard i truppen, og endnu en lejeaftale er altså den bedste løsning for alle parter. Nu vender talentet så tilbage til den hollandske liga, og det er tiltænkt, at han i Vitesse skal modnes og finpudses yderligere. Lejekontrakten løber frem til 30. juni 2019.

Seneste artikler...

Annonce