unisportShop2017

Laveste tilskuerantal i 10 år

RealMadrid Getafe 200818

Selvom den nye streamingtjeneste Strive til tider hakkede og gjorde livetransmissionen fra Bernabeu en smule uskarp, så var det alligevel ikke til at undgå at lægge mærke til.

Der var mange tomme blå sæder på Bernabeu søndag aften. Rigtig mange endda. Blot 48’446 madrilenere valgte at bruge deres sene søndag aften på at se Real Madrid sende Getafe retur til forstaden med et 2-0 nederlag.

Tilskuertallet var det laveste til en La Liga kamp på Bernabeu i 10 år og faktisk var kun lige under 60 % af Bernabeus kapacitet på 81’044 fyldt op. Seneste kamp hvor Real Madrid havde færre tilskuere, skal man helt tilbage til 24. maj 2009 for at finde.

Her valgte bare lidt over 44’000 at dukke op. Situationen i klubben var dog også en anden dengang – Barcelona havde allerede vundet mesterskabet og kampen var derfor mere eller mindre ligegyldig.

Sådan var det ikke søndag aften mod Getafe. Det var på tærsklen til en helt ny sæson og Real Madrid fanskaren burde derfor være fuld af tro, håb og kærlighed til deres hold i større grad end lidt under 50’000 mennesker kunne udvise.

Ifølge AS findes der dog et par ganske naturlige forklaringer på det lave tilskuerantal. For det første er Madrid (ulideligt) varm om sommeren. Med temperaturer i omegnen af 40 grader og langt til badevand at svale sig i, er langt de fleste madrilenere draget mod kysten og Middelhavets bølger for at køle ned.

For det andet var det sene spilletidspunkt ikke just børnefodboldfamilievenligt. Med kickoff kl. 22.15 og udsigten til først at være hjemme i seng et pænt stykke over midnat, har det næppe været denne kamp de hvidklædte madrilenske børnefamilier har sat kryds ved i kalenderen.

Sidst men ikke mindst mener AS, at Cristiano Ronaldos nyfundne sommerkærlighed med den gamle dame i Torino kan have fået mange fans og fodboldturister til at fravælge denne sene åbningskamp.

Heldigvis forsikrer avisen dog om, at så snart badeferien er slut, kan man igen forvente fyldte tribuner og den klassiske, forventningsfulde fodboldstemning som vi kender og elsker den fra Bernabeu.

La Liga Sportsrejser

Farfar bodega, mødestedet for Madridistas i København

La Liga Sportsrejser

Spil med NordicBet

NordicBet

 

Masser af gode spil-muligheder på Real Madrid

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.