Marcelo erkender sin skyld - får fire måneders betinget fængsel
Real Madrids brasilianske venstreback, Marcelo, er den seneste LaLiga-stjerne, der er blevet dømt for skatteunddragelse - tidligere har spillere som Messi, Ronaldo og Neymar også været beskyldt for selvsamme.
Således har den 30-årige brasilianer erklæret sig skyldig i en sag, hvor han blev beskyldt for at have snydt de spanske skattemyndigheder for 490.000 euro.
Denne sum, og en ekstra bøde på 750.000 euro, skal Marcelo nu betale tilbage til den spanske stat, ligesom brasilianeren også har modtaget en dom på fire måneders betinget fængsel for sin lemfældige omgang med loven.