unisportShop2017

Spanien rundede landskampspausen af med storsejr - her er det fulde landsholds-overblik

Asenso spanien 120918

Asensio var kampens helt store oplevelse, da Spanien sejrede med tenniscifre over Modric og co.

Real Madrids landsholdsspillere vender nu snuden mod den spanske hovedstad efter et par vellykkede uger med disses respektive landshold.

Der har været flere iøjnefaldende præstationer fra Real Madrids nøglespillere; Thibaut Courtois holdte eksempelvis Island og Skotland fra fadet i Belgiens to landskampe, Gareth Bale leverede en pragtkamp mod Irland i Wales' første Nations League-kamp, som waliserne vandg 4-1, og Marco Asensio var tilbage i skolegården for en stund, da han legede med det kroatiske landshold, hvor han var direkte indblandet i fem af Spaniens seks mål - en gudepræstation af Real Madrids spanske offensive troldmand.

Men vigtigere endnu, så vender samtlige spillere tilbage uden skader i bagagen, hvilket bliver vigtigt for Julen Lopetegui med det svære september-program in mente.

Det fulde landsholds-overblik for Real Madrids spillere følger her:

England - Spanien (1-2)
Spanien - Kroatien (6-0)
Det spanske landshold må siges at have fået en fremragende start under Luis Enriques ledelse. Først gjorde spanierne kål på et bovlamt engelsk landshold, der slet ikke kunne følge med på de spanske spilleres tekniske niveau og gårsdagens kamp mod Kroatien gik hen og blev en ren spansk opvisning i et opgør, hvor Real Madrid var repræsenteret ved seks spillere i form af Dani Carvajal, Sergio Ramos, Nacho, Isco, Marco Asensio og Dani Ceballos, der fik sin landsholdsdebut - tre af disse fandt vejen til netmaskerne.

Tyskland - Frankrig (0-0)
Frankrig - Holland (2-1)
Raphaël Varane spillede fuld tid i begge Frankrigs landskampe, hvor han også havde anfører-tjansen. Franskmændene havde ikke nok kvalitet på dagen til at slå tyskerne, der også spillede den bedste kamp af de to landshold. Det var omvendt en formsag at slå et ganske urutinerede hollandsk landshold på Stade de France i franskmændenes sidste kamp i denne omgang.

Tyskland - Frankrig (0-0)
Tyskland - Peru (2-1)
Real Madrids tyske midtbanestjerne, Toni Kroos, var i kamp i alle 90 minutter mod såvel Frankrig som Peru, og sædvanen tro var den tyske midtbanespiller en fornøjelse på bolden. Mod Frankrig diskede han blandt andet op med 96 afleveringer, herunder tre nøgleafleveringer, og en afleveringsprocent på 94%. 

Portugal - Kroatien (1-1)
Spanien - Kroatien (0-6)
Luka Modric og co. spillede egentlig en hæderlig første landskamp efter kroaternes succesfulde VM-slutrunde i Rusland, da man på udebane mødte et portugisisk landshold uden Cristiano Ronaldo. Omvendt faldt man kollektiv sammen mod Spanien, hvor VM-tømmermændene så sandelig blussede frem i lys lue - så hjælper det lige lidt, at man har storfavoritten til The Best og Ballon d'Or til at løbe rundt på grønsværen.

Wales - Irland (4-1)
Danmark - Wales (2-0)
Wales' kaptajn, Gareth Bale, var naturligvis på banen i samtlige 90 minutter mod såvel Irland som Danmark, og det er givetvis første kamp, som Real Madrid-stjernen husker tilbage på med de bedste minder. Således havde waliseren taget sin gode form fra den spanske hovedstad med sig ind til den første kamp mod Irland, hvor han var at finde i oplæggerens rolle, ligesom han også selv scorede en enkelt pind. Wales kunne imidlertid ikke stille ret meget op over for et dansk landshold, der var bedre på dagen.

Skotland - Belgien (0-4)
Island - Belgien (0-3)
To udebane kampe for Thibaut Courtois og det belgiske landshold med to clean sheets til følge. Med til historien hører også, at Real Madrids belgiske landsholdsmålmand ikke blev testet synderligt i de to kampe, hvor han eksempelvis i belgiernes første Nations League-kamp mod Island kun var i aktion en enkelt gang med succes.

USA - Brasilien (0-2)
Brasilien - El Salvador (5-0)
Casemiro og 90 minutter. Det plejer at være opskriften på succes for det brasilianske landshold, og det var også tilfældet mod USA og El Salvador, hvor Real Madrids brasilianske oprydder spillede fuld tid i begge kamp, som brasilianerne vandt uden de store dikkedarer.

Mexico - Uruguay (1-4)
Fede Valverde blev udtaget til landsholdet i Christian Rodríguez' skadesfravær, og han fik lidt spilletid sidst i kampen, som Uruguay vandt uden problemer.

La Liga Sportsrejser

Farfar bodega, mødestedet for Madridistas i København

La Liga Sportsrejser

Spil med NordicBet

NordicBet

 

Masser af gode spil-muligheder på Real Madrid

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.