Florentino Pérez: Cristiano Ronaldo forlænger

Ifølge spanske Marca er Florentino Pérez ikke i tvivl om, at Real Madrid nok skal nå til enighed med Cristiano Ronaldo om en forlængelse af den nuværende kontrakt.

Real Madrid-præsidenten siger:

- Jeg skal være så klar, som det overhovedet er muligt. Min interesse, Cristianos interesse og Real Madrids tilhængeres interesse er, at han spiller her i mange år. Og når alle ønsker at en ting skal ske, så er det svært, at det ikke kommer til at ske. Jeg og Real Madrid ønsker det; Cristiano, spilleren, ønsker det...

Og der er store planer med Cristiano Ronaldo:

- Omkring ham ønsker vi at bygge vores projekt op. Holdene samles altid om en stor spiller. I sin tid samledes man om Di Stéfano, senere om Zidane. Nu er det logiske, at man samles om Cristiano. Der er intet bedre end at samles om verdens bedste spiller. Vi tænker, at hans skikkelse kan få en plads i klubbens historie ved siden af Di Stéfano.

Seneste artikler...

Annonce