AS: Conte er fortsat en mulighed

Muligheden for at hente Antonio Conte til Real Madrid som ny træner står fortsat åben. Det melder spanske AS.

Det lignede ellers at alle forhandlinger var faldet til jorden af flere årsager. Flere medier har spekuleret i, at italieneren selv var afvisende efter Sergio Ramos´ ord om, at man ikke uden videre får spillernes respekt, men også kravene fra Antonio Conte skulle have været mere end Real Madrid var villige til at efterkomme.

Blandt andet skulle Conte have forlangt en kontrakt af 3 års varighed for at have tid til at indføre sine ideer og herudover skulle han også have krævet en høj hyre.

Men kontakten mellem parterne skulle altså være opretholdt og han fremstår ifølge AS som det eneste alternativ til Santiago Solari, som man også overvejer at give resten af sæsonen.

Seneste artikler...

Annonce