Mariano måtte udgå med skade

Det var udset til at være lidt af en nøglekamp for Mariano, men dagens opgør mod Melilla blev langt fra så lykkelig, som angriberen kunne have håbet på.

Dels kom han ikke på måltavlen, men endnu værre var det, at han måtte forlade banen 10 minutter før tid med en ny muskelskade. På det tidspunkt havde Real Madrid foretaget sine tre indskifninger, så man måtte spille den sidste del af kampen med en mand i undertal.

Der er endnu ikke meldt noget ud om skadens omfang, men med kun 13 dage til VM for klubhold kan det være et farvel til den turnering for Mariano Díaz.

Seneste artikler...

Annonce