unisportShop2017

Referat: Real Madrid skuffede i årets første kamp

Billedresultat for real madrid 2-2 villarreal santi

Tanker om startopstillingen:
Ingen større overraskelser her – Forsvaret står med de sædvanlige stærkeste, og midtbanen også med Modric, Kroos og Casemiro som netop er kommet sig efter sin skade. Oppe foran har Solari endnu engang valgt Bale, Benzema og Vázquez.

1. minut – Kalenderårets første La Liga-kamp sættes i gang af Villarreal. De gulblusede værter spiller bolden sikkert og flydende rundt på Real Madrids banehalvdel.
3. minut – Stor chance til Villarreals unge talent Chukwueze, men Courtois leverede en god redning som stoppede det lavtgående skud fra en spids vinkel.
4. minut – Katastrofestart! Santi Cazorla krøller bolden forbi Courtois, efter et flot opspil fra hjemmeholdet. Skidt skidt start fra Real Madrid, som sejler defensivt og dårligt har været på bolden i de første par minutter af kampen.
7. minut – Super modsvar af Real Madrid! Et lækkert indlæg fra Lucas Vázquez ender lige i pandebrasken på Karim Benzema, som sikkert udligner til 1-1.

Real Madrid vader igennem Villarreals forsvar på nuværende tidspunkt. Lad os håbe at de kan udnytte dette, og komme foran her i første halvleg.

20. minut – Et sjældent mål fra Raphaël Varane, som kommer højest på Toni Kroos’ frispark. 2-1 til Real Madrid, som virkelig har fået sat et aftryk nu, efter en ellers mildest tal skuffende start.
33. minut – Modric scorer på en returbold fra Kroos’ afslutning, men der dømmes offside. Dog vigtigt at Real Madrid får en chance på et tidspunkt som dette, hvor Villarreal stille og roligt er ved at æde sig tilbage ind i kampen.
40. minut – Gareth Bale kommer tilbage på banen igen, efter at have modtaget behandling ude på banen, men Isco varmer nu op.
41. minut – Casemiro modtager et gult kort, efter en halvvoldsom tackling.
45. minut – Villarreals unge talent Chukwueze leger fuldstændig ude på højrekanten, men kommer ikke hele vejen igennem forsvaret. Det er dog ikke første gang i aften, at nigerianeren passerer Sergio Ramos, med sit hurtige fodarbejde.

Halvleg – Underholdende første halvleg, hvor Real Madrid heldigvis svarede igen efter at Villarreal snuppede en tidlig føring. Dog er der absolut ingen indikation af, at Villarreal har givet op, og deres offensiv har da også set nogenlunde flydende ud i løbet af de første 45 minutter.

46. minut – Anden halvleg fløjtes i gang, og Isco kommer på banen i stedet for Bale. Mon sidstnævnte er skadet igen igen?
50. minut – Benzema afslutter fra en position udenfor feltet, men skuddet bliver aldrig rigtig farligt.
59. minut – Caseres bliver irriteret på Carvajal, og skubber hårdt til den spanske højreback. Et mirakel for Caseres, at han ikke modtager et gult kort. Dommeren beder dem i stedet om at give hinanden hånden.
64. minut – Federico Valverde kommer ind i stedet for Modric, som ikke har spillet nogen prangende kamp.
65. minut – Gerard Moreno er lige ved at udligne for værterne, men hans skud fra distancen sneg sig lige akkurat forbi stolpen.
65. minut – Lucas Vázquez forspilder lidt en kontramulighed, ved at undgå at få formøblet bolden over i fødderne på Benzema. I stedet diskede spanieren selv op med en forkølet afslutning, som Asenjo får reddet ud til et hjørnespark.
68. minut – Marcelo får affyrret en farlig afslutning inde i feltet, men skuddet bliver desværre pareret af forsvaret.
70. minut – Et hjørnespark fra Villarreal er lige ved at blive farligt, men et hovedstød går lige akkurat forbi Courtois’ mål.
81. minut – Villarreal kommer afsted på en farlig kontra, men Cazorla får bolden i en vinkel som bliver for spids for spanieren.
82. minut – Så skulle Cazorla alligevel komme på tavlen for anden gang, og dét endda på et hovedstødsmål. Ikke en overraskende udvikling på kampen, taget i betragtning hvor piv-elendige Real Madrid har været i løbet af hele anden halvleg.
85. minut – Isco sender et farligt hug afsted, men Asenjo får pareret bolden med skinnebenet.
90+3’ – SLUT! Kampen fløjtes af, og Real Madrid-fans kan med rette være skuffede over hvad de har set her til aften. Holdet var hverken specielt dygtige offensivt eller defensivt, men det samme kunne bestemt også siges om modstanderne, som fortsat ligger i nedrykningsfare. Derfor er ét point ikke tilfredsstillende, men lad os håbe at holdet rejser sig mod Real Sociedad på Bernabéu på søndag!

Kampens spiller: Ikke mange kandiderende hertil, men den står nok imellem Kroos og Benzema, som begge spillede ok, og noterede sig for henholdsvis en assist og et mål.

Kampens badebold: Marcelo stod for mange boldtab, og bidrog generelt ikke med meget positivt til holdet. Modric var heller ikke imponerende.

Kampens detalje: At Isco spillede i en kamp af betydning, og at Strive nu viser kampe med danske kommentatorer, hvis nogle skulle være interesserede…

La Liga Sportsrejser

Farfar bodega, mødestedet for Madridistas i København

La Liga Sportsrejser

Spil med NordicBet

NordicBet

 

Masser af gode spil-muligheder på Real Madrid

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.