Courtois: Jeg har kæmpe respekt for Atlético
Courtois spillede lørdag for første gang på Wanda Metropolitano siden sit skifte til Real Madrid. Der blev piftet heftigt at den tidligere Atlético Madrid-målmand, hver gang han rørte bolden, ligesom hjemmeholdets fans kastede tøjrotter efter belgieren.
Den hårde modtagelse rørte dog ikke Real Madrids nummer 1.
- Jeg var afslappet og fokuseret. Jeg lagde ikke mærke til noget, jeg forberedte mig på kampen. Jeg var her i tre år, og det kan ikke glemmes. Jeg har kæmpe respekt for Atlético.
- Folk respekterer mig, og de Atlético fans jeg møder i gaderne, ønsker mig det bedste. Tingene skete, fordi det her er et derby. En speciel kamp.
Med sejren rykker Real Madrid op på 2. pladsen i tabellen. Adspurgt om Real Madrids chancer for at vinde LaLiga svarede Courtois:
- Du er altid nødt til at tro på det. Vi havde en dårlig måned i oktober, ligesom januar startede dårligt, men nu spiller vi godt. Vi har en god følelse for tiden, og det er vigtigt at vinde mod de direkte rivaler, som vi gjorde i dag.
- Vi er nødt til at kæmpe til den sidste kamp. Den kommende måned bliver dog virkelig afgørende, afsluttede Courtois.