Rodrygo er klar til at rykke til Madrid

Rodrygo vendte i denne uge tilbage til Santos efter et ikke alt for succesfuldt sydamerikansk U20-mesterskab, men det var hurtigt glemt og det brasilianske stotalent nettede en enkelt gang for sit hold.

Efterfølgende slog Rodrygo fast, at han er klar til at komme til Madrid til sommer for at indlede træningen med førsteholdet, men direkte adspurgt afviste han, at han vil indlede sin Real Madrid-karriere på Castilla-mandskabet, sådan som Vinícius gjorde det.

Rodrygo slog fast, at der i givet fald vil være mere fornuft i at fortsætte lejeaftalen med Santos, hvilket den brasilianske klub da også er meget interesseret i.

Real Madrid har betalt første afdrag på den 18-årige spiller og planen er klar: Rodrygo skal deltage i klubbens optakt til den kommende sæson, hvor efter man vil tage stilling til om han skal fortsætte eller udlejes til en klub i Europa.

Seneste artikler...

Annonce