Første 1/8-finale-exit siden 2010

Real Madrid blev i går slået ud af Champions League i 1/8-finalen. Dette var første gang at Real Madrid er røget ud så tidligt, siden 09/10-sæsonen, hvor Manuel Pellegrinis tropper tabte til Lyon med samlet 2-1.

Dengang gik man ind til kampen med det forfærdelige "Alcorconazo" i ryggen, og efter kampen syntes Manuel Pellegrini så godt som færdig hos klubben, og det på trods af pointrekord i ligaen, hvor man var med til det sidste, men desværre tabte slaget til Barcelona.

Det var også den første sæson efter Florentinos retur til Bernebéu, hvor man havde købt spillere som Cristiano Ronaldo, Kaká, Benzema og Xabi Alonso, men de var ikke nok til at få Real Madrid igennem 1/8-forbanelsen der havde hvilet over klubben i seks år.

I sommeren 2010 ankom Mourinho, Özil, Khedira og Di Maria, og det blev der første hold til at komme igennem 1/8-finalen siden Zidane, Ronaldo Nazario-holdet slog Bayern ud.

Ajax-fiaskoen ligner enden på en æra, hvor man har vundet tre Champions League-titler i træk, hvilket ikke er set siden turneringen skiftede til det nuværende format i 1992.

Seneste artikler...

Annonce