Vinicius Júnior holder hovedet højt

Vinicius Júnior har skrevet sit første opslag på de sociale medier, siden han pådrog sig en skade i Champions League nederlaget mod Ajax Amsterdam i sidste uge.

Den 18-årige angriber måtte tårevæddet forlade banen i kampen mod Ajax, da han havde pådraget sig en ankelskade, der forventes at holde ham fra banen indtil maj måned.

Den unge spillers timing kunne ikke have været værre, da han netop var blevet udtaget til det brasilianske fodboldlandsholds venskabskampe mod henholdsvis Panama og Tjekkiet, som skal spilles d. 23. og 26. marts.

Spilleren der får lov til at erstatte Vinicius i det kommende landsholdskampe, er tilfældigvis David Neres, der spiller for Ajax og scorede målet til 2-0 mod netop Real Madrid. 22-årige Neres klarede sig fremragende mod Real Madrid og fik derfor sin først indkaldelse til det brasilianske landshold.

På trods af al sin ulykke, holder Vinicius hovedet højt, og håber på at blive udtaget til det brasilianske landshold, når de til sommer skal spille Copa America. Derudover var Vinicius særligt positiv i sin Twitter-opdatering, da han ser frem til genoptræne for at blive klar til at spille i de sidste kampe i sæsonen. Brasilianeren skrev i sin tweet:

- Jeg kæmper altid med bestemte skridt. Jeg kan ikke se en anden måde, hvorpå jeg kan få hvad jeg vil have, hvis ikke jeg stoler på mig selv og hvad jeg er i stand til.

Tekstopslaget var ledsaget af et billede af Vinicius, hvor han er smilende og sidder med et par krykker.

Seneste artikler...

Annonce