La Gazzetta dello Sport: Inters stærke forsvarsspiller Milan Skriniar rykker tættere på et skifte til Real Madrid, da der er knas i kontraktforhandlingerne med Inter. +++ La Gazzetta dello Sport: Icardi vil gerne væk, men Inter pønser på at overbevise ham om at blive med et kontraktudspil frem til sommeren 2023. Italienerne starter forhandlingerne med angriberen i næste uge. +++ Liverpool Echo: Selvom Zidane har udset sig Mané, har Liverpool ingen intentioner om at afhænde ham til den spanske hovedstad. +++ Edu Aguirre i El Chiringuito de Jugones: James vil gerne retur til Real Madrid, men ansættelsen af Zidane umuliggør colombianerens drøm. +++ La Gazzetta dello Sport: Roma snakker kontraktforlængelse med Real Madrid-emnet Nicoló Zaniolo, som man ønsker at beholde i klubben mod en større lønpakke. +++ Alfredo Duro i El Chiringuito de Jugones: Ramos vil ikke have noget problem med, at Mbappé kommer til klubben, selvom han formentlig vil få mere i løn. +++ Casemiro om kaptajnrollen på det brasilianske landshold: Det er en fornøjelse at være kaptajn. En enorm stolthed. +++ Tomás Roncero i sin klumme i AS: Meldingerne fra klubben om en Mbappé-handel er negative, men at have Zidane betyder, at man er nødt til at gøre et forsøg. Vi skal heller ikke glemme, hvem vi er: Real Madrid. +++ José Luis Sánchez på twitter: Mbappé er et urealistisk mål, og end ikke verdenshistoriens største tilbud vil være nok til at vriste ham ud af hænderne på PSG. +++ Jordi Alba storroser Sergio Ramos på pressemøde: Han er en vigtig spiller på klub- og landsholdet. Han er et referencepunkt for den næste generation. Han oser af personlighed og det er et privilegium at spille sammen med ham på landsholdet. +++ José Mourinho i Canal Plus Francia: Det bliver en umulig opgave at hente Mbappé, men held og lykke til dem, der alligevel vil gøre et forsøg. +++
unisportShop2017

Militão vælter Pepe af tronen

Real Madrid har torsdag offentliggjort købet af 21-årige Éder Militão fra FC Porto for €50 millioner, og dermed vælter han Pepe af pinden, som Real Madrids dyreste centerforsvarer nogensinde. Da Pepe i sin tid blev købt, i 2007, kostede han €30 millioner.

Dengang lød der en del kritik pga. det prisskilt, men Pepe gjorde siden af kritikere til skamme, og præsterede upåklageligt for Real Madrid frem til sin afgang i 2017 efter 334 kampe og 14 trofæer, og det er lignende præstationer og loyalitet man håber at se fra den unge brasilianer.

De €50 millioner, som Real Madrid har smidt for Militão, gør ham samtidig til den fjerde dyreste centerforsvarer i historien, kun overgået af Manchester Citys John Stones og Aymeric Laporte, der kostede hhv. €55 millioner og €65 millioner, samt Liverpools Virgil Van Dijk, som de måtte hoste op med €80 millioner for.

Éder Militão er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2025.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.