Frenkie De Jong efter gårsdagens sejr over Juventus: Det var sværere at slå Real Madrid ud. +++ Josep Pedrerol i El Chiringuito de Jugones: Real Madrid er dårligere uden Cristiano, og Cristiano er dårligere uden Real Madrid. +++
unisportShop2017

Pérez har brugt over en milliard euro siden 2009

I 2009 vendte Florentino Pérez tilbage til sin post som præsident for Real Madrid, og med dét skulle der selvfølgelig investeres i verdensstjerner i stride strømme. Cristiano Ronaldo til €96 millioner efterfulgt af Kaka, Benzema, Xabi Alonso, Raúl Albiol, Granero og Álvaro “Grande” Arbeloa fik regningen til at løbe op i svimlende €255,5 millioner.

Og med det startskud var der ellers lagt op til at Galacticos 2.0 skulle igangsættes. Senere er Pérez dog blevet mere sparsommelig, og siden James blev hentet til klubben efter VM i 2014 har det været småt med de helt store investeringer i truppen. Det er så selvfølgelig også nemt nok at være sparsommelig, når ens hold har vundet Champions League tre gange siden, men nu skal der igen åbnes op for tegnebogen. France Football mener endda at vide, at Real Madrid kan tillade sig at bruge €400 millioner uden at sælge.

Pérez har nemlig, ifølge spanske medier, lovet Zinedine Zidane tre store indkøb til sommer, som meget vel kan sprænge rekorden fra 2009. Det kan man faktisk gøre med ét indkøb, hvis rygterne om et køb af Kylian Mbappé holder. Man har allerede investeret €95 millioner i truppen til næste sæson med indkøbene af Éder Militão og Rodrygo.

Pérez har indtil videre brugt €1.211,5 millioner på spillere, mens man har fået €681,85 millioner ind den anden vej, siden 2009. €63 millioner er brugt på fem målmænd, €275 millioner på 11 forsvarsspillere, €487 millioner på 21 midtbanespillere og €386,5 millioner på angribere. Gareth Bale er fortsat klubbens dyreste spiller nogensinde.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.