Zidane: Marcos Llorente har behov for at spille mere

Zinedine Zidane mødte i dag spansk presse og her åbnede han op for, at Marcos Llorente kan være fortid i Real Madrid til den kommende sæson. Sådan blev hans ord i hvert fald udlagt i spansk presse.

Zidane sagde følgende om Marcos Llorente:
- Vi må se, hvad der sker næste år. Jeg har kendt Marcos i lang tid, han er en spiller, som hele tiden bliver bedre. Den eneste ting ved ham er, at han er nødt til at spille mere, for det ville bekomme ham godt. Jeg mindes, da han var i Alavés og spillede kontinuerligt og havde en fænomenal sæson.

Marcos Llorente har ikke haft en mindeværdig sæson hos Real Madrid, hvor det kun er blevet til 14 kampe, heraf 11 fra start, men alt i alt er det blevet til 999 minutter.

Seneste artikler...

Annonce